Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
selv, at det ikke skal ende med, at Beviset for Sjelens Udøde-
lighed bliver det eneste Udødelige, hvilket man lader gaae til-
veirs som Børnene deres Drage, uden engang at have saa meget
som Børnene —- en Snoer i den. Man bliver ikke i sin Viden
ligegyldig som en Udraaber, der blot er bekymret for at ud-
raabe, bekymret for at blive af med sin Vare, bekymret for
at faae den høieste Priis ved Auctionenz men man sætter be-
standig sit Liv ind, fordi man er forvisset om, at det at kunne
Gojissrtesisxsxser efter-; rechxyxrrerg tan- teyfjgmsrmk er det sande
Erkjendelsens Princip, da Dispositionen til alt Menneskeligt
ligger i ethvert Menneske, og desto tydeligere, jo dybere Men-
neske han er. Man er forvisset om, at uden Liden gives der
ingen sand Viden, fordi Liden netop er Jnderlighedens Be-
stemmelse, der erhvervet Een den egne Viden, og sikkrer Een
for, at kunne sige Sandheden paa samme Maade som Bileams
Æsel· Man forstaaer derfor ikke ved Liden Hovedbrud og Natte-
flid paa Studerekammeret, men noget Andet, en Ære, fra
hvilken end ikke det eenfoldigste Menneske er udelukket, fra hvem
Videnskabens Dyrker kun er forskjellig, forsaavidt han lider,
hvad han lider, tydeligere og bestemtere og under Bevidstheds
Form. Man er høimodig nok til begeistret at troe, at Lidelse
er den jordiske Tilværelses guddommelige Hemmelighed, at kun
i Lidelse er man i Pagt med Gud, og at derfor, hvis Nogen er
udelukket fra Viisdommen, da er det kun den Lykkelige, hvem
Lykken gjorde saa letsindig, at han slet Jntet leed, hvilket den
, Alvorligere altid vil vogte sig for, selv om han ikke ved det Ud-
vortes og ved Skjebner kom til at lide; thi han vil vide selv sym-
pathetisk at erhverve Lidelsen. Man ønsker ei at tabe den dag-
lige Tale og Sprogbrug af Sigte, og komme, hvad der vel stundom
hænder en Videnskabsmand, som en Taarnvcegter fra fjerne ube-
kjendte Egne, hvilket har til Følge at han bestandig colliderer
med det Daglige, og, uden selv ret at være sig det bevidst,
fornærmet Sprogets Genius og de retmæssige Medinteressenter
i Sprogets fælleds Eiendom. En saadan Adskillen er sørgelig
og nærer kun den Illusion, at Videnskaben i sin utilgængelige
S. Kierkegaard T. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
