Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
mig, saa har jeg ophørt at være et Menneske, hvilket blev be-
negtet i det Foregaaende. Bliver jeg derimod salig efter det
Væsentlige i mig, og dette igjen er det for Menneske-Naturen
Væsentlige, saa maa jo det Samme, som gjør mig salig, ogsaa
kunne gjøre alle andre Mennesker salige, ja alene gjøre dem
salige; thi kun den, der bliver salig efter det Væsentlige, kun
han bliver salig. Maaskee er dette ikke mere hvad det var i gamle
Dage; thi i gamle Dage var det godt Philosophie at sige: inter
acoidentia sola, non autem intet iormas Substantiales indi-
viduorum ejusdem Speciei plus et minus reperitur. Naar
da Philosophen bliver salig ved sin Philosophie, saa er dette
en tilfældig Salighed. Saa er der da noget Høiere end Philo-
sophie. Det er høiere derved, at det tager mig og lignende Stym-
pere med. Forholder det sig saaledes, saa spørges-, om man da
vil vedblive at kalde Philosophien det Absolute? Men er den
ikke det Absolute, da maa den vide at gjøre Rede for sin Grændse
Hvis jeg vilde være Digter, da vilde vel Æsthetikeren belære
mig om, hvilke Egenskaber der udfordres dertil. Jeg vilde da
indsee, at jeg ikke var Digter og vide at finde mig i min Skjebne·
Naar Poesien derimod vilde fordre at være det Absolute, saa
tør den ikke udelukke mig; thi det Absolute kan ikke være Andet
end hvad der er fælleds for Alle.
Jeg skjønner da ikke, at det blev nødvendigt at lade mit
Tidsfkrift gaae ind. Jeg er desto værre noget tungnem, og her
er Meget at lære. Mit Tidsskrift kunde da vel bestaae, om min
. Forventning end ikke blev opfyldt ganske efter Ønske
! Dog der kunde jo ogsaa skee noget Andet; jeg kunde blive
l erklæret for uskikket til, at man kunde indlade sig med mig, ,,dog
ikke saa meget formedelst min Dumhed, som paa Grund af en
borneret Trods-« ,,J saa Fald var jo Alt tabt. Subscribenterne
vilde vel falde fra, da jeg befandtes at være en uværdig Træn-
gende, Tidsskriftet maatte gaae ind.« Det var i Sandhed tungt,
især naar jeg betænker den Tort, der vederfores mig. Imidler-
tid skjønner jeg dog ikke rettere, end at efter Sandsynlighed
Subscribenterne vilde have lidt Taalmodighed med mig, indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
