Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
jeg tør troe, at den fuldkomne Tilværelse vil gjøre Enhver til
Alt og Alle til lige Meget. Dette vil Du jo ikke negte, Du, der
skjøndt af guddommelig Oprindelse, dog er saa menneskelig; og
er det at være menneskelig noget Andet end at troe dette? Dette
vil Du jo ikke negte, for ikke at gjøre Menneskeheden ulykkelig:
Dine Elskere derved, at de alene bleve lykkelige; os Andre der-
ved, at vi ikke bleve Dine Elskere.«
Dersom dette skete, dersom Philosophien i sin ophøiede
Simpelhed tiltalte mig saaledes-, da kunde det synes bedst for
mig jo før jo hellere at høre op. At vedblive desuagtet at be-
storme Philosophien med mine Bønner, det var umandigtz
men uagtet jeg, som jeg allerede tidligere havde opgivet Præ-
tensionen paa at være Philosoph, nu ogsaa havde opgivet Haa-
bet om at blive det, saa blev der jo dog, da Fleertallet af Menne-
sker bleve udelukkede fra Philosophien, en Mangfoldighed af
Overveielser, der maatte interessere dem. Mit Tidsskrift er
betitlet: philosophiske Overveielser. Overveielser kunde jeg nu
dog vel gjerne anstille uden at være Philosoph; maaskee kunde
jeg endog desuagtet kalde dem: philosophiske Overveielser, da
der jo bestandig maa blive et eontinjum mellem Philosophien
og den Lære, i hvilken vi Andre søge Tilhold, og i denne Hen-
seende kunde jo Philosophien være os be·hjælpelig, om ikke ved
Andet, saa ved at støde fra.
Om der nu i vor Tid er Sandsynlighed for, at Philosophien
vil forklare sig paa den Maade eller paa en, om end bedre,
dog lignende Maade, det veed jeg ikke; den Tid den Sorg. Ved-
bliver den derimod at blive gaadefuldere og gaadefuldere, van-
skeligere og vanskeligere i sit Udtryk, vedbliver den ad den Vei
at ville opnaae sit skjønne Maal at blive forstaaelig for Alle,
saa kan maaskee min skjønne Forventning blive opfyldt, mit
pium desjderium, at vorde Philosoph. Jeg henvender mig da
trøstig til min Samtid. Jeg har ikke tvivlet om Alt, jeg henven-
der mig til Mænd, der have tvivlet om Alt. Hvilket skjønt Haab!
Have de fundet Vished om Alt? Jeg veed det ikke; men paa
nogle Punkter maae de dog vel have fundet den. Lad der og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
