- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
Forord

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forord.

skjondt denne lille Bog (som derfor blev kalden »Taler« ikke Prædikener,
fordi dens Forfatter ikke har Myndighed til at prædike, ,,opbhggelige«
Taler ikke Taler til Lpbyggelse, fordi den Talende ingenlunde fordrer at
være Lærer) nu atter gaaer ud i Verden, frygter den dog end mindre, end
da den forste Gang tiltraadte Vandringen, at skulle drage nogen forsinkende
Opmærksomhed paa sig; den haaber tvertimod, at de Forbigaaende for-
medelst Gjentagelsen neppe bemærke den eller dog kun for at lade den skjotte
sig selv. Saaledes gaaer stundom et Bud til bestemte Tider sin vante Vei;
snart er han kjendt, kjendt, saa den Forbigaaende neppe seer ham, end sige
seer efter ham — og saaledes gaaer denne lille Bog ud som et Bud, men ikke
saaledes som et Bud, at den atter vender tilbage. Den soger hiin Enkelte,
hvem jeg med Glæde og Taknemlighed kalder min Læser, for at besøge ham,
ja for at blive hos ham, thi Den, hvem man elsker, til ham kommer man
og gjor Bolig hos ham og bliver hos ham, hvis det forundes. Saasnart nemlig
han har taget den imod, da haver den ophort at være-: den er Intet for sig
selv og ved sig selv, men Alt, hvad den er, er den kun for ham og ved ham.
Og uagtet saaledes Sporet bestandig forer hen til min Læser, ikke tilbage,
og uagtet det foregaaende Bud aldrig vender hjem, og uagtet Den, som ud-
sender det, aldrig ersarer Noget om dets Skjebne; saa gaaer dog det næste
Bud freidig gjennem Døden til Livet, troftig sin Gang for at forsvinde, glad
over aldrig at skulle vende hjem igjen — og dette er netop Dens Glæde, som
udsender det, som bestandigt kun kom til sin Læser for at tage Afskeed, og nu
tager den for sidste Gang.
Kjøbenhavn, den gde Kugutt 1844.
S. K.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free