- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
89

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89

vrimlens smigrende Opmærksomhed og hele hans Fremtræ-
dens misundte Herlighed; han har tabt det og nøies med mindre.
Som Verden ikke kan kjende ham igjen paa Grund af den uhyre
Forandring, saa kan han neppe kjende sig selv —- saa forandret
er han: at han, der behøvede saa meget, nu behøver saa langt
mindre. Sandeligen, det er langt lettere og langt glædeligere
at forstaae, hvorledes denne Forandring kan gjøre ham ukjende-
lig for sig selv, end hvorledes hiin anden kan gjøre ham ukjende-
lig for Menneskene; thi er det ikke Daarlighed, at det er Klæ-
derne, der gjør en Mand ukjendelig, saa man ikke kan kjende
ham, naar han er afklcedtz og er det ikke sørgeligt, at det er Klæ-
derne man beundrer, ikke Manden! Men en gudeligere Be-
tragtning seer let, at han er ifærd med at klædes om og at iføres
Høitidsdragten, thi den jordiske Bryllupsdragt og den himmelske
ere yderst forskjellige. Dog lidet Gods med Nøisomhed er jo
allerede en stor Vinding; saa tag det da fra ham — ikke Nøi-
somheden — men det Sidste, han eiede. Han lider ikke Nød,
han gaaer ikke hungrig til Sengsz men hvor han skal faae det
Fornødne, det veed han ikke, ikke om Aftenen naar han sover
ind fra Bekymringen, ikke om Morgenen naar han vaagner
til den; men dog faaer han det — det Lidet han behøver for at
leve. Saa er han da fattig, og det Ord, der er saa tungt at høre,
det maa han høre sagt om sig selv. Dobbelt tungt føler han det;
thi han valgte ikke selv denne Tilstand som Den, der henka-
stede sit Gods for at forsøge sig, og som maaskee lettere finderf
sig i selvvalgt Armod, men derfor ikke altid bedre, dersom han
kun forsagede Forfængeligheden ved Hjælp af en endnu større
Forfængelighed »Kun at behøve Lidet-O saa talte Ordet; men
at vide, at man kun behøver Lidet, uden dog i noget Øieblik
med Vished at vide, at man kan faae det Lidet, man behøver
— Den, der bærer dette, han behøver kun Lidet, han behøver
end ikke, hvad der dog er Noget, at vide sig dette Lidet sikkret.
Mere behøver da et Menneske ikke, dersom det er sandt, at han
kun behøver Lidet — for at leve; thi en Grav finder han vel,’
og i Graven behøver ethvert Menneske lige lidet. Hvad enten


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free