Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
den døde Mand eier den Grav, i hvilken han ligger, maaskee
paa hundrede Aar (ak, hvilken besynderlig Modsigelse!), eller
han har maattet trænge sig ind mellem Andre, selv i Døden
har maattet kæmpe sig frem for at faae en lille Plads: de eie
lige Meget og behøve lige Lidet, og behøve det kun for en liden
Tid. Men den liden Tid forinden, om hvilken Ordet taler, den
kan maaskee blive lang, thi om Veien til Graven end ikke var
lang, om Du maaskee ikke sjeldent saae ham gaae mødig sin
Gang derud, for med Øiet at erobre det lidet Land, han som
Død agtede at indtage; kunde Veien derfor ikke i en anden
Forstand blive meget lang? Hvis han da stundom blev mis-
trøstig, hvis han ikke altid forstod, at et Menneske kun behøver
Lidet, havde Du da slet ikke Andet at sige ham end at gjentage
hiint Ord? Eller Du sagde vel til ham, hvad der tilbød sig ganske
naturligt, saa naturligt, at Du maaskee end ikke selv i Hjertet
ret havde Tillid til den Trøst, du bød en Anden: lad Dig saa
nøies med Guds Naade.
Stands nu et Øieblik, at ikke Alt forvirres: Tanken og Ta-
len og Sproget; at ikke Alt forvirres, idet Forholdet vel ved-
bliver, men kun derved, at det er ombyttet, saa hiin Mand er
Den, der eier Trøsten, Du Den, der behøver den; hiin Mand
den Rige, Du den Nødlidende, uagtet det var aldeles omvendt,
lige indtil Du hørte det lille Trylle-Ord, der forvandlede Alt.
Maaskee mærkede Du det end ikke selv; thi saaledes omgaaes
man mangt et Ord, som Barnet det Betydningsfulde, uden
at opdage den Tankens Braad deri, som saarer indtil Døden
for at frelse Livet. At nøies med Guds Naade! Guds Naade
er jo det Herligste as Alt, derom skulle vi dog vel ikke stride;
thi dette er i Grunden ethvert Menneskes inderste og saligste
Forvisning Men Tanken om den kalder han saa sjeldent frem;
og tilsidst, naar han ret vil være ærlig, da anvender han vel
i al Stilhed uden dog at gjore sig det tydeligt, hvad han gjor,
paa denne Forestilling hiint gamle Ord: at for Lidet og for
Meget fordærver Alt. Skal han tænke Tanken i sin evige Gyl-
dighed, da sigter den øieblikkeligt dodbringende paa al hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
