- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
91

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91

verdslige Tænken, Digten og Tragten, vender ham Alt om,
og dette kan han ikke udholde længe. Da vender han tilbage
til det Verdsliges lave Egne, til sin sædvanlige Tale og Tanke-
gang. Og jo ældre et Menneske bliver, desto vanskeligere vorder
det ham at lære et nyt Sprog, især et saa høist forskjelligt. Dette
mærker han nu nok af og til, at det ikke hænger rigtigt sammen
med den Maade, paa hvilken han bruger dette Ord, blandet
ind mellem al verdslig Tale; han faaer en ond Samvittighed
mod Ordet, og har ingen Velsignelse af det. Dog er jo Guds
Naade det Herligste as Alt. Men dersom nu et Menneske eiede,
hvad der vel ikke er saa herligt, eiede alle Jordens Skatte, og
Du da vilde sige til ham: lad Dig nu nøies dermed; da vilde han
vel smile af Dig. Dersom han selv sagde til Dig: nu vil jeg lade
mig nøies dermed ; da vilde det vel oprøre Dig; thi hvad mere
kunde han forlange, og hvilken Frækhed at ville nøies med
det Meste. Hvad man nøies med, det maa jo være det Lidet;
men at nøies med det Herligste af Alt, det synes en besynderlig
Tale; og at dette Trøstens Forslag gjøres af et Menneske, der
ikke selv fatter den, er igjen besynderligt, som hvis Nogen ikke
uden deeltagende Bekymring gav den Nødlidende en liden
Skilling, formanende ham, at nøies med den, medens dog denne
Skilling gjorde Modtageren til Eier af hele Verden. Thi var
det ikke besynderligt, at Giveren selv kunde tænke saa ringe
om Gaven, han bød, at han lod Formaningen om Nøisom-
hed følge med! Eller var det ikke som, hvis en Mand, der, selv
indbuden af den Mægtige, gik til Gjestebudshuus, mødte en
Ringe, til hvem han sagde, for dog at byde ham en Slags Trøst:
lad dig nøies med at sidde tilbords i Himmeriges Rige! Eller
dersom den Ringe selv var talende og sagde: ak! jeg bliver ikke
indbuden as den Mægtige og kan da heller ei modtage hans
Indbydelse, da jeg er andetsteds indbuden og maa nøies med
at sidde tilbords i Himmerigets Rige — var dette ikke en
underlig Tale? Jo mere man tænker derover, desto besynderligere
bliver Jordlivet og det menneskelige Sprog; thi midt i al
den jordiske og verdslige Forskjellighed, der er nidkjær nok paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free