- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
92

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

sig selv, blander Guds-Forskjelligheden sig tankeløst ind, ja vel
endog saaledes, at den i Grunden er udelukket. At komme i
Kongens Navn, det aabner alle Døre for En, men at komme
i Guds Navn, det er det Sidste, hvori et Menneske skal for-
søge sig; og Den, der maa nøies dermed, han maa nøies med
Lidet. Hvis han kom til den Mcegtiges Dør, hvis Tjeneren end
ikke forstod, fra hvem det var han hilsede, hvis den Mcegtige
utaalmodig selv gik ud og saae den ringe Mand, der skulde hilse
fra Gud i Himlene — maaskee blev Døren lukket for ham.
Dog vil Talen ikke overrumple Dig, m. T., eller frem-
bringe en pludselig Virkning. Naar Ordet siger: at nøies med
Guds Naade, da er vel Grunden, at Guds Naade ikke udtryk-
ker sig saaledes som et Menneske saa gjerne vil forstaae den,
men taler vanskeligere. Saasnart nemlig Guds Naade giver
Mennesket hvad han ønsker og begjerer, da nøies han ikke blot
med Naaden, men er glad ved hvad han modtager, og forstaaer,
efter sin Formening, let, at Gud er ham naadig. At dette nu
er en Misforstaaelse, som Jngen skal forhaste sig med at ivre
mod, det er vist nok, men derfor bør man dog ikke glemme at
øve sig i den beleilige Tid til at forstaae det Vanskeligere og
det Sande. Dersom nemlig et Menneske kan være forvisset
om Guds Naade, uden at behøve det timelige Vidnesbyrd som
Mellemmand, eller den efter hans Begreb ham gavnlige Til-
skikkelse som Tolk, da er det jo ham vist, at Guds Naade er det
Herligste af Alt, og da vil han bestrcebe sig for, saaledes at glæde-3
ved den, at han ikke blot nøies med den, saaledes at takke for den,
at han ikke nøies med Naaden: ikke sørget over Det, som blev
nægtet, ikke over den Sprogforskjellighed der var mellem Guds
evige Tilforladelighed og hans barnlige Lidettroenhed, men
som nu ikke mere er, nu da ,,hans Hjerte stvrkes ved Naaden
og ikke ved Mad« (Hebr. 13, 9). Dersom en Nodlidende turde
glæde sig ved en Mcegtigs Venskab, men denne mægtige Mand
kunde Intet gjøre for ham (dette er jo det Tilsvarende til at
Guds Naade lader det jordiske Vidnesbyrd udeblive): det, at
han havde et saadant Venskab, var dog allerede saare meget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free