Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
hvis Magten gaves ham, eller Menneskenes Beundring, eller
Besiddelsen af det Ønskede, dersom han mener, at Klagen
indeholder en berettiget Fordring paa noget Timeligt, som
bliver mere berettiget, jo heftigere Klagen bliver —- da har
han endnu en, menneskelig talt, bitter Kalk at tømme, før Trø-
sten kommer. Derfor er det altid en vanskelig Sag for det ene
Menneske at tilbyde det andet en saadan Trøst; thi naar den
Bekymrede tyer til ham, og han da vil sige: ,,jeg veed vel, hvor
der er en Trøst at finde, en ubeskrivelig Trøst, ja hvad mere
er, den forvandler sig lidt efter lidt i Din Sjel til den høieste
Glæde," da vil vel den Bekymrede lytte opmærksomtz men naar
der da tilføies: ,,førend dog denne Trøst kan komme, da maa
man forstaae, at man selv er slet Jntet; da maa man afhugge
den Sandsynlighedens Bro, der vil scette Onsket og Utaal-
modigheden og Begjeringen og Forventningen i Forbindelse
med det Ønskede, det Begjerede, det Forventedez da maa man
forsage det verdslige Sinds Omgcengelse med det Tilkommendez
da maa man trække sig tilbage i sig selv, ikke som i en Fæstning,
der endnu byder Verden Trods, medens dog den Indeslut-
tede har hos sig i Fcestningen sin farligste Fjende, ja medens
det maaskee var Fjendens Raad, han fulgte, da han saaledes
sluttede sig inde, men trække sig tilbage i sig selv, synkende i
sin egen Intethed, overgivende sig selv paa Naade og Unaade-O
da var der vel Den, som gik bedrøvet bort liig hiin rige Yngling,
der havde meget Gods, og det Uagtet han ikke havde meget
Gods, men dog lignede ham, saa man ikke kunde skjelne dem.
Eller dersom den Bekymrede var løben vild og løben fast i Over-
veielse, saa han ikke mægtede at handle, fordi der fra begge
Sider lod sig sige ligemeget, og et andet Menneske da vilde
sige til ham: ,,jeg veed en Udvei, og Du skal være Seiren vis;
opgiv Ønsket, handel, handel i den Overbeviisning, at selv naar
netop det Modsatte af Ønsket skeer, har Du dog seiret-O da var
der vel Den, der vendte sig utaalmodigen bort, fordi en saadan
Seier syntes ham et Nederlag, og fordi en saadan Udvei tyktes
ham endnu tungere end den tvivlende Sjels mangfoldige Uro.
S. Kierkegaard V. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
