Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
være som en Strengeleg i uforklarede Stemningers Haand,
eller rettere i Verdens Haand, fordi hans Sjæls Bevægelse er
i Forhold til som Verden griber i Strengenez dersom han ikke
vil være som et Speil, hvori han opfanger Verden, eller rettere,
hvori Verden speiler sig selv; dersom han ikke vil dette, dersom
han, førend Øiet sigter efter Noget for at erobre det, først selv
vil fange Øiet, at det maa tilhøre ham, ikke han Oiet, dersom
han griber Haanden, førend den griber til efter det Udvortes,
at den maa tilhøre ham, ikke han Haanden, dersom han vil det
saa alvorligt, at han ikke frygter for at udrive Øiet, at afhugge
Haanden, at lukke Sandsens Vindve, hvis det skulde gjøres
fornødent —- ja, da er Alt forandret, Magten taget fra ham
og Herligheden. Han strider ikke med Verden, men med sig
selv. Betragt ham nu, hans kraftige Skikkelse holdes omsluttet
af en anden Skikkelse, og saa fast holde de hinanden omslyngede,
lige smidigt og lige stærkt sammenknuge de hinanden, saa Bryd-
ningen end ikke kan begynde, fordi hiin anden Skikkelse i samme
Øieblik vilde overvælde ham; men denne anden Skikkelse er
ham selv. Saaledes formaaer han slet Jntetz selv det svageste
Menneske, der ikke forsøges i denne Strid, formaaer langt mere
end han. Og denne Strid er ikke blot anstrængende, men til-
lige meget forfærdelig (dersom det dog ikke er ham selv, der
følgende sit eget Paafund har vovet sig ud i den, og hvis saa
er, da forsøges han ikke i den Strid, om hvilken vi tale) naar
Livet ved Guds Styrelse kaster et Menneske ud for at styrkes
i denne Tilintetgjørelse, der ingen Skuffelse kjender, ingen Ud-
flugt tillader, intet Selvbedrag foranlediget, som formaaede
han under andre Omstændigheder noget Mere; thi da han
strider med sig selv, kan Omstændigheder ikke gjøre Udslaget.
Denne er et Menneskes Tilintetgjørelse, og Tilintetgjørelsen hans
Sandhed. Han skal ikke slippe ud af denne Erkjendelse; thi han
er jo sig selv sit eget Vidne, sin Anklager, sin Dommer, han
er sig selv den Eneste der formaaede at trøste, da han forstaaer
Tilintetgjørelsens Nød, og den Eneste, der ikke kan trøste, da
han jo selv er Tilintetgjørelsens Redskab. At fatte denne Til-
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
