Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
grundet paa noget Andet. Det er nemlig ingen Skuffelse af
det, som kan skuffe, at det skuffer: men snarere en Skuffelse,
naar det lader det være.
En saadan Selvkundskab er da saare ufuldkommen, og
langtfra at betragte Mennesket efter hans Fuldkommenhed;
thi det var jo en besynderlig Fuldkommenhed, om hvilken der,
efterat man maaskee havde priset den i de stærkeste Udtryk,
slutteligen maatte siges: tillige er den en Skuffelse? Ad denne
Vei kommer man ikke til at betragte Mennesket efter hans Fuld-
kommenhed, og for at begynde derpaa maa man begynde med
at rive sig løs fra enhver saadan Betragtning, hvilket er van-
skeligt nok, som det at rive sig ud af en Drøm, at man ikke tager
feil og fortsætter Drømmen: drømmende, at man er vaagnet;
vidtløftigt nok i en vis Forstand, fordi et Menneskes egent-
lige Selv synes ham at ligge saa fjernt, at hele Verden ligger
ham langt nærmere; forfærdeligt nok, fordi den dybere Selv-
kundfkab begynder med, hvad Den, der ikke vil forstaae det,
maatte kalde det ængstende Bedrag: istedetfor hele Verden
at faae sig selv, istedetfor Herre at blive Trængende, istedetfor
at formaae Alt at formaae slet Jntet. Ak, hvor vanskeligt, at
man ikke her igjen falder hen i Drømme, og drømmer, at man
gjør det ved fin egen Kraft.
Naar da Mennesket vender sig mod sig selv for at forstaae
sig selv, træder han ligesom hiint første Selv iveien, standser
det, der jo var vendt ud ad, i at hige og tragte efter den Om-
verden, der er dets Gjenstand, kalder det tilbage fra det Ud-
vortes. For at bevæge det første Selv til denne Tilbagekaldelse
lader det dybere Selv Omverdenen blive, hvad den er, blive
tvivlsom. Saaledes er det jo ogsaa, at Verdenen om os er Ufta-
dighed og ethvert Øieblik kan forandres til det Modsatte; og
der er ikke fundet det Menneske, der ved sin Magt eller ved sit
Ønskes Besvcergelse kan tvinge denne Vexel. Det dybere Selv
danner nu hiin Omverdenens svigefnlde Boielighed saaledes,
at den ikke mere bliver hiint første Selv attraaværdig. Enten
maa da det første Selv see at dræbe det dybere Selv, at faae det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
