- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
106

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

Livet, og han er een af dem. Da banker Hjertet, han vil afsted

. at et Barn, der har en streng Fader, maa blive hjemme,
det maa man finde sig i, thi Faderen er jo den Stærkestez men
han er jo intet Barn, og hiint dybere Selv er jo ham selv, og
dog synes det strengere end den strengeste Fader, man kan
slet ikke indsmigre sig hos det, det vil enten tale uforbeholdent,
eller slet ikke. Da er der Fare paafærde, det mærke de Begge,
baade det første og det dybere Selv, og da sidder dette bekymret
som den erfarne Lods, medens der hemmeligen holdes Raad,
om det ikke var bedst, at kaste Lodsen overbord, da han skaffer
Modvind. Dog skeer det ikke, men hvad er Følgen? Det første
Selv kan ikke røre sig af Stedet, og dog, dog er det tydeligt,
at Glædens Øieblik iler, at Lykken allerede flygter; thi det sige
jo Menneskene, at naar man ikke benytter Øieblikket strax, da
er det snart bag efter. Og hvem er saa Skyld deri? Hvem Anden
end hiint dybere Selv? Men selv dette Skrig, det hjælper ikke.
— Hvad er dog dette for en unaturlig Tilstand; hvad skal det
Hele betyde? Naar noget Saadant foregaaer i et Menneskes
Sjel, betyder dette da ikke, at hans Sind begynder at blive
svagt? Ak nei, det betyder noget ganske Andet, det betyder,
at Barnet skal til at vænnes fra. Thi man kan jo være tredive
Aar og derover, syrretive Aar og dog kun Barn, ja man kan
døe som et gammelt Barn. Men det at være Barn er saa dei-
ligt! Saa ligger man ved Timelighedens Bryst i Endelighedens
Vugge, og Sandsynligheden sidder ved Vuggen og synger for
Barnet. Gaaer Onsket ikke i Opfyldelse og Barnet bliver uroligt,
saa dysser Sandsynligheden paa det og siger: lig nu blot stille
og sov, saa gaaer jeg ud og kjøber Noget til Dig; og næste Gang
saa kommer Touren til Dig. Saa sover Barnet ind igjen og saa
er Smerten glemt, og Barnet rodmer atter i nye Onskers
Drømme, uagtet det troede, at det var en Umulighed at glemme
Smerten; nu, det forstaaer sig, hvis han ikke havde været et Barn,
havde han vel ikke glemt Smerten saa let, og det vilde have
viist sig, at det ikke var Sandsynligheden, der havde siddet ved
Vuggen; men det dybere Selv der havde siddet hos ham ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free