Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Dødsleiet i Selvfornægtelsens Dødsstund, da det selv opstod
til en Evighed.
Naar da det første Selv falder det dybere Selv tilfode,
da ere de forligte og følges ad. Da siger vel det dybere Selv:
,,det er sandt, nær havde jeg glemt det over vor megen Strid,
hvad var det nu Du saa inderligen onskedez i dette Øieblik troer
jeg ikke, at der er Noget til Hinder for Ønskets Opfyldelse, naar
Du blot ikke glemmer den lille Hemmelighed, vi To have med
hinanden. Seer Du nu, nu kan Du da vel være fornøiet-A Maa-
skee svarer det forste Selv: ,,ja nu bryder jeg mig ikke saaledes
om det; nei, jeg bliver aldrig glad som for, o, som dengang,
da min Sjel higede derefter; og egentligen forstaaer Du mig
ikke-A ,,Det troer jeg heller ei; og det var vel heller ei gnskeligt,
at jeg forstod Dig saaledes, at jeg higede ligesaa meget som
Du. Dog skulde Du have tabt Noget ved at Du ikke saaledes
bryder Dig derom? betænk paa den anden Side, hvis nu Om-
verdenen havde bedraget Dig, og det veed Du jo den kunde,
mere sagde jeg ikke, jeg sagde blot det er muligt, hvorved jeg
jo rigtignok tillige sagde, at det Du ansaae for Vished egent-
ligen ogsaa kun var en Mulighed — hvad saa, saa havde Du
fortvivlet, og Du havde ikke havt mig at stole paa; thi Du er-
indrer nok, at Skibsraadet næsten var betænkt paa, at kaste
mig overbord· Skulde Du nu ikke være bedre tjent med at have
tabt Noget af hiin brændende Begjer, og vundet, at Livet ikke
kan bedrage Dig; at tabe paa den Maade, er det ikke at viiide?«
Hiin lille Hemmelighed, som vi To have med hinanden,
saaledes sagde det dybere Selv. Hvilken er vel denne Hemmelig-
hed, m. T.? Hvilken anden, end at et Menneske i Forhold til
det Udvortes slet Jntet formaaer. Vil han umiddelbart gribe
efter det Udvortes, da kan det i samme Nu forandres og han
være bedragen; derimod kan han tage det med den Bevidsthed,
at det ogsaa kunde forandres, og han er ikke bedragen, selv om
det forandredesz thi han har det dybere Sele Samtykke.
Vil han handle umiddelbart i det Udvortes, udføre Noget,
da kan Alt i samme Øieblik blive til Jntetz derimod kan han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
