- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
110

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110



Menneskene, at kjende sig selv, især naar man er meget begavet,
og har mangfoldige Anlæg og Evner, og nu skal vide Veskeed .-
om alt dette. O, den Selverkjendelse; om hvilken vi tale, er i
jo ikke vidtløftig; og hver Gang man ret fatter denne korte og
fyndige Sandhed, at man selv slet Jntet formaaer, da har man
erkjendt sig selv.

Men kan man da ikke ved sig selv overvinde sig selv? Det ;
siges vel stundom, men mon dog Den, der siger det, har prøvet i
og forstaaet sig selv i det Sagtez hvorledes kan jeg være stær- ·
kere end mig selv? Jeg kan være stærkere end den Svageste,
og maaskee lever der eller har maaskee levet et Menneske, om
hvem man maatte sige, at han var stærkere end Alle; men Jngen
var dog stærkere end sig selv. Naar man da taler om, ved sig
selv at overvinde sig selv, saa tænker man ved det Sidste egent-
ligen paa noget Udvortes, saaledes at Striden ikke er lige. Naar
saaledes Den, hvem verdslig Ære fristede, overvinder sig selv,
saa han ikke mere ndstrcekker sin Arm efter den; naar Den, der
frygtede Livets Farer, jager Frygten saavidt ud, at han ikke
flyer Farernez naar Den, der havde tabt Frimodigheden, over-
vinder sig selv saavidt, at han forbliver stille og ikke viger fra
Afgjørelsens Plads: da ville vi ikke nedsætte Dette, tvertimod
vi prise ham. Men dersom han vil vogte paa, ei at frelse sin
Sjel i ny Forfængelighed og at uddrive Tjævle ved Djævelens
Hjælp, da vil han netop tilstaae, at han ikke formaaer at over-
vinde sig selv i sit Jnderste· Dog ingenlunde mener han dette
saaledes som havde det Onde eengang for alle faaet Magt over
ham, nei, men han formaaer kun saa meget og dette kun ved
sin yderste Anstrængelse, at han kan staae sig selv imod, hvilket
jo ikke er at overvinde sig selv. J sit Jnderste danner han nem-
lig Ærens Fristelser og Frygtens Fristelser og Forsagthedens
Fristelser, og Hovmodets og Trodsens og Vellystens større end
de, der møde ham i det Udvortes, og netop derfor strider han
med sig selv, ellers strider han med en tilfældig Grad af Fri-
stelse, og Seiren beviser Intet med Hensyn til hvad han vilde
formaae i en storre Fristelse. Seirer han i Fristelfen, som Om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free