Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Tid gaaer der ikke med, og hvor tvivlsomt er ikke ofte Udbyttet,
hvor nær den Misforstaaelse, der er det sandselige Menneskes
Forundring over det. Sindrige! Den, der derimod veed med
sig selv, at han slet Intet formaaer, han har hver Dag og hvert
Øieblik den for-ønskede og uomtvistelige Leilighed til at erfare,
at Gud lever. Erfarer han det ikke ofte nok, saa veed han godt,
hvoraf det kommer. Deraf nemlig, at han er i en Misforstaaelse,
og troer, at han selv formaaer Noget. Naar han da gaaer hen
i Herrens Huus, da veed han vel, at Gud ikke er der, men han
veed tillige, at han selv slet Jntet formaaer, end ikke at ftemmes
til Andagt, og altsaa maa Gud jo være der, hvis han virkeligen
bevægedes. Ak, der er Mange, som ellers forblive ubekymrede
om Gud, men som dog ikke undlade at komme i Herrens Huus.
Hvilken besynderlig Modsigelse: der samles de, der sige de til
hinanden: Gud er ikke her, thi han boer ikke i et Huus bygget
af Menneskehænderz da gaae de hjem, men hjemme, der er
Gud slet ikke. Den derimod, der kjender sig selv paa den omtalte
Maade, han veed vel, at Gud ikke boer i Templer, men han
veed tillige, at Gud er hos ham i Natten, naar Savnen veder-
qvæger og naar han vaagner op i angstfulde Drømme, paa
Nødens Dag, naar han forgjæves speider efter Trøsten, i Tan-
kernes Larm, naar han forgjæves lytter ud efter et Frelsens
Ord, i Livsfaren, naar Verden ikke hjælper, i Angesten, naar
han frygter sig selv, i Fortvivlelsen-3 Øieblik, naar han med
Frygt og Bæven forarbeider fin Sjels Salighed; at han er
hos ham i Øieblikket, naar Angesten med fin lynsnare Hurtighed
vil styrte sig over ham, naar det allerede er, som var det for
silde, og der ingen Tid er levnet for at gaae op i Herrens Huus,
da er han hos ham, hurtigere end Lyset der gjennemtrænger
Mørket, hurtigere end Tanken der adspreder Taagerne, nær-
værende —— ak ja nærværende saa hurtigt som kun Den kan det,
der jo allerede var nærværende Og dersom det ikke var saaledes,
hvor fandtes dog det Jilbud, der gik Bekymringen hurtigt nok
for at hente Herren; og inden han faa kom, gik der jo atter nogen
S. Kierkegaard. V. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
