Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Tid! Men dette er ikke Tilfældet; det mener kun Den, der selv
troer at formaae Noget.
Det er vel sandt, at man aldeles paa samme Maade kan
lære Gud at kjende paa Glædens Dag, dersom man ellers fatter,
at man slet Intet formaaer; men at fastholde dette paa Glæ-
dens Dag er netop saa vanskeligt. Naar man er gladest, frister
pludseligen den Tanke, om det dog ikke var endnu herligere,
at man selv formaaede det Altsammen. Da antager Glæden
et nægte Sving, saa den ikke svinger sig op til Gud, men bort
fra ham, og saa, saa er det et Tegn paa, at man behøver nye
Øvelser Naar da Alt igjen vakler, naar Tanken forvirres, naar
Hukommelsen vil til at opsige Tjenesten, naar det Oplevede
kun træder En ængstende imøde i Forfærdelsens Skikkelse, naar
selv det redeligst Meente ved Angestens Forræderi bliver urede-
ligt mod En selv, da forstaaer man igjen, at man selv slet Jntet
formaaer. Men med denne Forstaaelse og i den er ogsaa Gud
strax nærværende, byder over Forvirringen og husker Alt hvad
ham blev betroet; thi dette har vel den Forsøgte gjort, han
har vel i Anfægtelsens Hvirvel, hvis Udgang syntes at maatte
blive forfærdeligere end Døden, i den yderste Skynding be-
troet Gud hvad der især laae ham paa Sinde, hvad der, hvis
han selv glemte det og ogsaa Gud i Himlen glemte det, vilde
sor evig tilintetgjøre ham og forvandle hans Livs Indhold til
en rædsom Skuffelse, han har vel betroet Gud det, indtil han
atter ved Gud fcegtede sig gjennem Forfærdelserne, slog sig
tiltaals, vandt Stilhed i Tillid til Gud. Dersom et Menneske,
hvis Liv blev forsøgt i nogen afgjørende Vanskelighed, har en
Ven, og det nu ikke lykkes ham i et senere Øieblik tydeligen at
fastholde det Forbigangne, hvis Angesten reiser Forvirringen,
hvis de anklagende Tanker arbeide ham imod af al Magt,
idet han stræber tilbage, da gaaer han vel til sin Ven og siger:
»min Sjel er syg, saa Intet vil vorde mig klart, men Tig betroede
jeg Alt, Du husker det, forklar Du mig igjen det Forbigangne.«
Men har et Menneske ingen Ven, da gaaer han vel til Gud,
hvis han ellers har betroet ham Noget, hvis han i Afgjørelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
