Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Stund kaldte Gud til Bitterlighed, da Jngen ellers forstod ham-
Og Den, der gik til sin Ven, han blev maaskee stundom ikke for-
staaet, maaskee blev han, hvad endnu tungere er, modbydelig
for sig selv ved at opdage, at Den, til hvem han havde betroet
sin Nød, slet ikke havde forstaaet ham, om han end havde hørt
paa ham, ikke anet, hvad der ængstede ham, men kun nysgjer-
rigt bekymret sig om hans mærkelige Sammenstød med Livet.
Med Gud skal dette aldrig være hændt; hvo turde vove at tænke
det om Gud, om han end, fordi han ikke tør tænke det om Gud,
er feig nok til hellere at ville glemme Gud — indtil han staaer
for den Dommer, der dømmer ham, men ikke Den, der i Sand-
hed har Gud til Vidne; thi der hvor Gud er Tommeren, der
er jo ingen Dommer, naar Gud er Vidnet.
Dog fordi et Menneske saaledes lærer Gud at kjende, deraf
følger jo ingenlunde, at hans Liv bliver let, tvertimod det kan
blive meget tungt, maa som sagt blive vanskeligere end det sand-
selige Menneskelivs foragtelige Lethed; men i denne Vanske-
lighed faaer jo ogsaa hans Liv stedse dybere og dybere Betyd-
ning. Eller skulde det maaskee ingen Betydning have for ham,
at han bestandigt har Gud for Oie, at han, medens han selv
Jntet formaaer, ved Gud formaaer stedse mere og mere — at
han formaaer at overvinde sig selv; thi ved Guds Hjælp for-
maaer han jo dette! Skulde det ingen Betydning have for ham,
at han lærer stedse mere og mere at afdoe fra Verden, mindre
og mindre at ansee det Udvortes, hvad Livet bringer og tager,
hvad der forundes ham selv at udrette i det Udvortes, men
desto mere at bekymre sig om det Indvortes-, om Forstaaelsen
med Gud, om at maatte blive i den, og om i den at maatte
lære Gud at kjende som Den, der lader Alt tjene et Menneske
til Gode, naar han elsker Gud? Og skulde dette ikke endogsaa
have Betydning for ham til at gjøre Livets Modgang lettere,
da det jo altid er saa, at Den, der har Andet at tænke paa og
derved forhindres i at sysle med Sorgen, finder denne lettere?
Skulde det endeligen ikke have Betydning for ham og være
en salig Løn, at han ret levende og overbevisende forstod, at Gud
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
