- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
129

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129

til at glemme det Forbigangne, om den end mildner Indtryk-
ketz men hvis endog et Menneske, langtfra selvplagersk at for-
bande sig selv til atter og atter at fortcere dets Bitterhed, lader
Tiden, den Erfarne, raade, det Forbigangne er dog derfor ikke
ganske glemt, end mindre ganske tilintetgjort. Kun Evighedens
Salighed formaaer dette, fordi Sjelen ganske fyldes med denne.
Deraf kommer det, at Adspredelse kan hjælpe den Letsindige
til at glemme, en vis travl Arbeidsomhed den mere Tankeløse
til at udviske det Forbigangne, fordi Adspredelsen og den jor-
diske Travlhed ganske udfylder deres Sjele. Men jo dybere et
Menneske er, desto mindre lykkes dette, og kun Himlens Salig-
hed formaaer det Vanskelige, hvis Vanskelighed der dog allerede
hører Alvor til at fatte. Thi er det ikke den menneskelige For-
stand, naar den dog ellers er vaagnet, den menneskelige Tanke,
dersom den ellers er bleven ædru, det Usandsynligste af Alt,
at Noget kan glemmes, ja at Gud kan glemme Noget. At nemlig
menneskelig Tankeløshed formaaer at glemme endog det Aller-
vigtigste, er ikke saaledes vanskeligt at fatte. J Salighedens Øie-
blik er det glemt eller det er samdrcegteligen hos Salighedenz
men naar et Menneske atter vender tilbage til sig selv, er dette
det Usandsynligste af Alt. Og dog er dette Usandsynlige, som
overhovedet det Usandsynlige, det høieste Livs Begyndelse og
uudgrundelige Hemmelighed Fuldkommen Skikkelse vinder dette
høieste Liv aldrig i Tiden, men fremfor Alt da ikke paa nogen
meningsløs Maade, som blev dette Usandsynlige lidt efter lidt,
maaskee ved Vane og Svcekkelse, det iTankeløshedens For-
stand og efter Aandløshedens Begreb Sandsynlige. KuniTroen
kan han tragte efter det, modarbeidet af Sandsynligheden, fra
hvilken han bestandig maa afdøe; vandt Troen en Sandsyn-
lighed, da var Alt tilintetgjort og Troen forvirret, da dette viste,
at den ikke havde tilbagelagt det Foreløbige, saa den tillod,
at den forvexledes med Sandseløshed, der falder Dyret aller-
lettest. Derimod har man i en tidligere Tid troet, at dette var
Livets Betydning, at man først forstod Vanskeligheden, inden
man enten jublede over Forklaringen eller udfandt ikke at kunne
S. Kierkegaard V. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free