Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
blive staaende ved den almindelige Forklaring, at man først
grebes af Forfærdelsen inden man sang Seiershymner·
Vi kjende nu vel ikke Pauli Liv meget nøie, men derimod
kjende vi jo Paulus, hvilket er Hovedsagen. Som nemlig det
sandselige Menneske er kjendeligt derpaa, at det seer Skjæven
i Broderens Øie, ikke Bjelken i det egne, at det dømmer strengt
om den samme Feil hos Andre som det let tilgiver sig selv, saa
er dette det dybere og bekymrede Menneskes Kjendetegn, at
dømme strengest om sig selv, at benytte al Opfindsomhed for
at undskylde et andet Menneske, men ikke at kunne undskylde
eller tilgive sig selv, ja at være overbeviist om at det er saa, at den
Anden er mere undskyldelig, fordi der jo altid bliver en Mulig-
hed tilbage, da det eneste Menneske i Forhold til hvem et Menneske
er berøvet denne Mulighed er ham selv. Saa vanskelig en Sag
er det med Frimodighed; thi den er ikke ganske eenstydig med
Sindssvækkelse, man kan ogsaa godt blive staaende ved den og
behøver ikke at gaae videre, ved endog at ville dømme Gud,
dersom ellers Frimodigheden er Frimodighed i Dommen,
hvortil jo fordres, at Guds Dom gjennemtrænger Tanker og
Sinde, dersom den ellers er Frimodighed til Guds Barmhjer-
tighed, og denne Tale ikke et nægte gudeligt Udtryk for den
egne Tankeløshed, der ikke fortroster sig til Gud, men er trøstet
ved forlængst at have ophørt at sørge. Formaaer end intet Men-
neske at frikjende sig selv, Eet formaaer han: at anklage sig selv
saa forfærdeligt, at han ikke kan srikjende sig selv, men lære
at behøve Barmhjertigheden. J denne Henseende forstaaer :
vanskeligt det ene Menneske det andet; thi det alvorlige Menneske ;
lægger altid Eftertrykket paa sig selv. — Pauli Liv havde været ?
meget bevæget, og som Apostelens rastlose Virksomhed har ind- ·»s
høstet ham mange, mange glade Erindringer, saa har ogsaa hans
tidligere Rastloshed, da han af al Magt stampede mod Braaden, 7·
saaret ham for hans øvrige Liv med en Erindring, der som ,
en Pael nager i Kjodet, som en Satans Engel bringer ham til
at forstumme. Lad kun en verdslig Beundring mene, at Paulus
dog altid var stor, at selv i hans Vildfarelse er der noget Uals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
