- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
133

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

Da blev det Forbigangne bag ved; Angeren holdt det
fanget, bortskar Forbindelsen med det, stred det imod, hvad
enten det i Forening vilde trænge sig frem, eller en enkelt Over-
løber søgte at overrumplez og Troen holdt de oprørske Tanker
i Lydighed under Guds Naade, der trøstede Apostelen over al
Maade, thi han vidste jo, at han var en unyttig Tjener, den
Ringeste as Apostlerne, ikke værd at kaldes en Apoftel, fordi
han havde forfulgt Guds Menighed (1 Cor. XV, 9). Havde
Paulus villet udmaale sin Apostel-Virksomhed, ladet den prøve
at gjøre Fyldest for det Forbigangne, da var Oprgret brudt
frem, og end ikke Paulus havde kunnet standse det; medens
det nu blev ham en Pæl i Kjødet, ikke ved sig selv, men fordi
den uudsigelige Salighed var vegen sra ham.

Men dette Oprør grunder det Forbigangne bestandigt
paa, d·et vil komme igjen som det Tilkommende med ny For-
færdelse J Tiden er der ingen Sikkerhed, saa et Menneske med
verdslig Ro kan sige: Fred og Tryghed, med mindre han finder
Trøst i Tankeløshed. Det gjelder da at løbe; ak, man vilde gjerne
løbe hurtigere og hurtigere, men Tiden løber man ikke forbi
saalænge man løber i Tiden. Du som veed, hvorom Talen er,
kald det en Flugt ved hvilken Du allerede var ligesom sluppen
ind bag Forhænget, der adskiller Dig fra al Verdens Forfærdelse
og Nød, frelst fra Tilbagefaldets Snare, Du havde ladet langt
bag Dig, men der manglede dog et Lidet; kald det en Strid,
i hvilken Du allerede ligesom havde seiret, og skjøndt anstrenget
følte al Din Kraft til det sidste Anløb, hvori Du vilde gribe
Klenodiet for alle Evigheder, men der manglede dog et Lidet;
kald det en herlig Udgang paa den møisommelige Vandringi
Uforstaaelighedens Taage, da Forklaringen lyste ind deri og
sorklarede Lidelsen og Savnet og Faren og Befværligheden
og Angestens Betydning, lyste Forstaaelsens velsignede Fred
derover, men der manglede dog endnu et lidet Ord; Du som
veed hvorom Talen er, lad det være hændt Dig i Begyndelsen,
da Opfyldelsens Salighed bød det gode Forsæt sin trofaste
Haand, men der var endnu een Vanskelighed tilbage; lad det


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free