- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
134

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

være hændt Dig i Tidens Fremgang, da Opfyldelsen troligen
Skridt for Skridt fulgte den trygge Vandrer, ikke ilede forud
som Skyggen i Morgenstunden, ikke blev bag ved som Erindringens
Aftenskygge, men der var dog endnu een Mislighed tilbage
som undgik Enhver, kun ikke Angestens Spidsfindighed — Du
som veed hvorom Talen er, hvad skal jeg sige Dig, men Du
som ikke veed hvorom Talen er, Dig være det sagt, at den er
om, hvorledes Utaalmodigheden pludseligen vaagnede kæmpe-
stærk, og med fin Angest forvandlede det Lidet til Meget, den
liden Tid til en Evighed, den liden Afstand til et svælgende Dyb,
hiin ene Vanskelighed til Alts Afgjørelse, hiin ene Mislighed
til Alts Fortabelse; at Talen er om, hvorledes Kraften sank
hen i Afmagt, Mistilliden bortskræmmede enhver Hjælp, For-
sagtheden forsagede ethvert Haab, hvorledes det Forbigangne,
fra hvilket Sjelen troede at have løskjøbt fig, atter stod der med
sin Fordring, ikke som en Erindring, men forfærdeligere end
nogensinde ved at have sammensvoret sig med det Tilkom-
mende, at Talen er — om Pælen i Kjødet. Et gammelt ær-
værdigt og trofast Opbyggelsesskrift siger, at Gud bærer sig
ad med et Menneske som Jægeren med Vildtet: han jager det
træt, da giver han det et lille Pusterum til at samle nye Kræfter
og da begynder Jagten igjen. At et Opbyggelsesskrift taler
saaledes til Forfærdelse, er det ikke at bære sig ad som Jægeren:
ved sit Navn at indbyde Menneskene til Opbyggelsens Hvile
og da at strække dem op. Og dog er dette jo saaledes i sin Orden,
og vi ville tage mod Opbyggelsenz thi vee Den, der vil op-
bygge uden at kjende Forfærdelsenz han veed jo ikke, hvad han
selv vil! Men Den der veed at Forfærdelsen er der, han veed
ogsaa, at Tilbagefaldet er Tegnet til at Angestens Jagt atter
begynder, eller om ikke Tilbagefaldet saa dog Angesten for det,
naar den laaner det Tilkommendes Styrke. Naar det Forbi-
gangne faaer Lov at blive hvad det er, det Forbigangne, naar
et Menneske forlader det ved at betræde den gode Vei, og ikke
for ofte seer sig tilbage, da forandres han selv lidt efter lidt, og det

’l

s
P
.».
ik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free