Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
ængstes indtil Døden, da staaer Tiden tilsidst stille. At ville løbe
hurtigere end nogensinde, og da ikke at kunne flytte en Fod;
at ville kjøbe Øieblikket med Opoffrelse af Alt, og da at lære,
at det ikke er tilfals, fordi ,,det ikke staaer til Den, som vil, ei
heller til Den, som løber, men til Gud som gjør Miskundhed«
(Rom. 1X, 16)! At dette er et Menneske gavnligt, hvo forstaaer
det; thi her fordrister dog vel Tankelosheden sig ikke til at ville
hjælpe med hvad den vidt og bredt kan forklare om det i Livet
Gavnlige.
Vi have talet om Pcelen i Kjodetz vi have søgt at forklare
Udtrykket i Almindelighed, det er i den Almindelighed, i hvilken
det ved at angaae et eneste Menneske angaaer alle. Særligen
have vi ikke været bekymrede om at udgrunde, hvad Paulus
scerligen kan have tilsigtet med dette Udtryk, mindst af Alt øn-
skede vi at spørge derom i samme Mening som hvis Nogen
spurgte, om Paulus havde været stor eller liden af Væxt, skjøn
af Aasyn, og andet Saadant. Særligen ville vi ikke søge at an-
tyde det maaskee Tilsældige, det maaskee Ubetydelige, der i
den Enkelte kan være ham Pcelen i Kjødet. Maaskee skulde
Skildringen deraf fængsle en Læser, maaskee skulde den endog
vinde den Talende hans Beundring; men det var jo dog for-
agteligt, om den Talende saaledes vilde forstyrre Opbyggelsen.
Den almindelige Forklaring derimod er denne: at det høieste
Liv ogsaa har sin, har den tungeste Lidelse; at ikke Nogen let-
sindigen skal ønske Det, hvis Fare han lognagtigen udeladerz
at ikke Nogen skal blive mismodig ved at stedes i den Fare,
om hvilken han maaskee var uvidende; at ikke Nogen aandlost
skal prise sit Livs beqvemme og magelige Dage. Blot at et Men-
neske ret er opmærksom paa denne Farefuldhed, da er han
allerede ifærd med at begynde den gode Strid. Trøsten kommer
vel, og man gribe den ikke for tidligt. Den, som her haver talet,
er kun ung, han skal ikke forhindre Nogen i at forfærdesz thi
han skal ikke kunne trøste med den tvetydige Erfaring, at et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
