- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
140

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

Saa maa Talen vel begynde anderledes og fremfor Alt
forsværge Bedraget; thi Djævelen bruger mange Kunster for
at friste et Menneske, og et farligt Anløb er det altid, naar han
ved høimodige Beslutninger, eller rettere ved Talen derom og
Beundringen deraf, samt ved den Afsmag der følger efter,
naar man seer, hvor lidet man formaaer, vil forlokke et Men-
neske til at opgive Alt. Nei, man kryber før man lærer at gaae,
og at ville flyve er altid betænkeligt Vel er der store Afgjørelser,
men selv i Forhold til disse gjelder det dog fornemlig om, at
komme i Gang med sin Beslutning, at man ikke i Beslutningen
bliver saa høitflyvende, at man glemmer at gaae.

Det var da et Bedrag af hiin Tale, at det saae ud som
skulde et Menneske overveie, om han nu vilde styrte sig i Havet
eller ikke. Allerede dette er spildt Møie, en Sinkelse fra at ud-
føre Noget, en Næring for Stoltheden, at man indbilder sig
eller lader sig det indbilde, at det er saaledes i Livet, at Faren
er en Festlighed, til hvilken man indbydes, et Forslag, der gjøres,
om man nu vil eller ikke. Det er langtfra saaledes; over den
høitklingende Talemaade glemmes, at man jo er i Faren, og
at der ikke er Spørgsmaal, om kjækt at springe ud, men om at
redde sig. Man er heller ei kommen ud i Faren ved som Svøm-
meren eller hiin priste Beslutning at styrte sig ned fra de høie
Steder, det er tvertimod gaaet ganske simpelt og naturligt
til, derved, at man blev undfanget i Overtrcedelse og født i
Synd, thi ved Fødselen blev man udsat i Faren der hvor man
nu er. Hvilken Tankeløshed at forblive uvidende om, at der
er Fare til, men hvilken Bagvendthed at ville ved store Ord
og ved Løfte om Heltenavn opmuntre En til at vove sig der
ud, hvor han er. Dog det selv at have styrtet sig i Faren er stolt,
noget ydmygere er det, at tilstaae, at man er der, at vedgaae
sig selv, at man er der, hvor Livsforhold og Styrelse har
sat En, uden at man tør forlade sin Plads hverken for at
flygte eller for at bestige et høit Sted, hvorfra man vil
styrte sig ned i Faren. Denne er der; at opdage den er ei
heller saa overordentligt, at det skulde friste Stoltheden, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free