Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
ere Dine Fortroligste, at disse« Vidner ere Dine Tanker, at
dette Vidne er Dig selv, hvem Regnskabets Dag vil nodsage
til at være Din egen Angiver, uden at kunne dølge det skjulteste
Raad eller glemme den flygtigste Tanke eller forbeholde Dig
selv en eneste Tanke saa forborgent, at ikke Samvittigheden
veed at vriste Din Indesluttethed op, og Selvangivelsen mod
sin Villie at fravriste Dig den. Thi den menneskelige Retfær-
dighed er meget vidtløftig, og dog stundom maadelig nok; den ;
guddommelige er kortere og behøver ingen Anklagers Efter- ;
retning, ingen Retstjeners Udsendelse, intet Vidnes Afhorelse,
men gjør den Skyldige til sin egen Angiver og hjælper ham
med Evighedens Hukommelse 3.
Men ikke mindre var det et Blendværk, hvormed hiin be- ’i
dragerske Tale skaffede, at det seer ud som var Alt afgjort, Alt «
vundet paa Beslutningens Slag-Dag. Vel er det nemlig sandt,
at det at gjøre en god Begyndelse allerede er meget vundet,
men i samme Øieblik gjelder det netop om at komme i Gang ’
med Begyndelsen, thi der er maaskee intet Fordærveligere for L;
et Menneske end naar en god og herlig Begyndelse i næste Nu
kommer til at ligge ham i Veien istedenfor at hjælpe ham
frem. Det er stolt at samle alle Farer og Forfærdelser mod
sig paa eet Sted, at trænge kæmpende frem hvor Fjendens
Skare staaer tættestz det er et stolt Ord, at ville standse Solens
Gang, at det ikke maa astnes før alle Fjender ere overvundnez
derimod er det ydmygt at tilstaae, at Striden ogsaa uden et
Menneskes Skyld trækker sig i Langdrag, saa hver Dag har
sin Aften, og ved et Menneskes Skyld drager sig saaledes i Lang-
drag, at det stundom astnes over et Nederlag, ydmygt at til-
staae, at selv den redelige Striders Gang gjennem Livet er
besværet, at selv Den, der gjør faste Trin paa Veien, dog ikke
gaaer i Helteskridt, ja, at naar Livets Aften svaler Strideren
efter den lange Dag, der dog ikke er Beleilighed til Spil og
Klang, fordi endog Den, der kom Maalet nærmest, kommer
der ikke skikket eller oplagt til Triumphens Anstrængelse, men
modig og træt ønsker en Grav at hvile i og en salig Bortgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
