Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
herfra i Fred. Vel var en Saadans Liv ikke ukjendt med de
større Afgjørelser, men han tilstaaer dog, at hele hans Liv var
en Strid, og det frister ham ikke stolt til Underholdning for
Andre at nævne de store Afgjørelse-O i hvilke han havde den
Ære at deeltage; han veed meget godt, at hans Fortælling
om daglig Strid vilde være trættende for de Nysgjerrige. Og
dog var dette jo hans Liv; han prøvede maaskee Livets,
maaskee Menneskenes Foranderlighed, men Faren fulgte ham
stadigt. Men eftersom Faren gjentog sig, fornyede han sin Be-
slutning, og saaledes gik han Kampen igjennem. Var hans Trin
end svagt, hans Gang vaklende, gik det end stundom tilbage
istedenfor fremad, Beslutningen hjalp ham igjen lidt efter lidt,
han formanede sig dog selv med et skjønt Ord, ,.,.gjør for Gud,
hvad Du kan, da skal Gud gjøre for Dig, hvad Du ikke kan",
indtil han atter besluttede sig, om hans Beslutning end synes
af ringe Herkomst, en Krøbling i Sammenligning med hiin
høibaarne.
Naar det at fatte en Beslutning forstaaes saaledes om
den stadige Fornyelse af en afgjørende Beslutning (en tilsyne-
ladende Modsigelse ligesom den, at minde et Menneske om,
at handle som var denne Dag idag hans sidste, og da igjen at
vise et langt Liv, der ligger for ham), da staaer det fast, at Be-
slutningen er et frelsende Middel. Men staaer dette fast, da
er det atter vel værd at være opmærksom paa Beslutningens
Arvefjende, hvilken er Feigheden, der, seiglivet som den er,
altid er betænkt paa at afbryde eller fortrædige Beslutningens
gode Forstaaelse med det Evige, at søndergnave den Beslut-
ningens Lænke, der er let at bære og først tung, naar den er-
brudt. Mod Feighed skal Talen derfor være rettet, idet den-
knytter sig til hiint korte apostoliske Ord. Høres det end stundom,
at Gudsfrygt, at Religion, at Christendom gjør et Menneske
feigt, da kan det Modsatte dog vel ikke bestemtere udsiges end-
her, hvor Apostelen netop siger, at Gud ikke giver Feigheds
Aand, hvilken altsaa vel maa komme andetsteds fra, og for–
modentligen allerede være tilstede i hiin Indvending Jngen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
