Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
et Menneske større Kraft, men man agte vel, hvorvidt og hvor-
ledes man derfor er større. Eller er det saa stort, at skulle trænge
til Farens Forfærdelse for at kunne samle sin Kraft; ikke at
tale om, at det Modsatte jo ogsaa kunde hænde, at Forfærdelsen
vel kom, men Kraften svigtede. Det var saa let, at han ikke kunde
beslutte sig til at begynde; det var stolt, men det er feigtz thi
egentligen er han bange, at det, han har tilladt sig at kalde en
Ubetydelighed, ikke ganske skulde vise sig saaledes; og da var
han i Forlegenhed: at skulle føle sin Svaghed og da ikke have
ligeover for sig den yderste Forfærdelses uhyre Navn, at skulle
staae der beskæmmet, berøvet enhver glimrende Bortgang. ——
Eller Evnen er ringe. Da siger Feigheden: ,,dette er for lidet
at begynde med." Det er nu vistnok meget daarligt, ja endog
taabeligt sagt; thi naar man ikke har mere at begynde med,
saa maa det jo altid være nok, og jo mindre man begynder med,
jo større bliver man; men see, Feigheden har vundet Klogskaben
for sig, og den siger, at det er ganske rigtigt, thi Den, der Intet
begynder, han taber heller Jntet. En saadan Klogskab er vel
værd at være stolt af, og Stoltheden har allerede indseet, at
langt stoltere end at begynde med Lidt er det at vrage Alt,
hvilket Den kan gjøre, der vrager det Lidet, der var ham til-
budet, og desuden Alt, hvad der slet ikke var ham tilbudet. Det
synes stolt, men Feigheden var jo den første Opfinder.
Det Gode, det i Sandhed Store og Ædle har foruden alle
andre gode Egenskaber ogsaa den, at det ikke tillader Betrag-
teren at være ligegyldig. Den, der eengang har faaet det at
see, ham tager det ligesom et Løfte af; hvor dybt han end synker,
han glemmer det egentlig aldrig ganske, selv i hans Fortabelse
er denne Erindring ham vel en Qval, men ogsaa stundom en
Frelse. Men som det opløfter et Menneske, saa ydmyger det
ham ogsaa; thi det fordrer al hans Kraft af ham og forbeholder
sig dog Myndighed at kalde ham en unyttig Tjener, selv naar
han har gjort alt Sit. Denne forelskede Forstaaelse er det nu
Feigheden af yderste Vigtighed at forhindre, Beslutningens
høitidelige Overeenskomst med det Gode paa et saa ydmygende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
