- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
151

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

Vilkaar. Da er Stoltheden strax ved Haanden; enig med Feig-
heden forklarer den, at det er stoltere, at vide med sig selv, at
man kunde være noget Mere end man er, naar man blot vilde
det. Denne ubestemte Storhed kan man Tid efter anden an-
slaae saa høit man vil, og man skal ikke lade sig det forekaste,
at man er en unyttig Tjener. Klogskaben understøtter ogsaa
Feigheden, og lærer, at man altid bør være lidt mistroisk, al-
drig give sig ganske hen. Dette er jo ogsaa meget klogt, men
sæt det dog var en Daarskab i Forhold til Det, hvor der slet
Jntet er at vinde, hvis man ikke sætter Alt ind. Var det ogsaa
klogt i Livet, hvis man vilde tinge med en Handlende, der havde
bestemte Priset, og byde ham en lille Smule under, var det
ogsaa klogt, hvis han havde ganske bestemte Priser, og man
nødvendigt skulde bruge hvad han havde at sælge? Og dog
er det jo klogt, og Feigheden smiler ad den ubesindigt Stolte,
der trænger sig frem at komme med i Æresstriden, smiler af
ham, naar han snubler, og trøster sig selv. Imidlertid er den
feigt Stolte kun eet Øieblik klogere end den ubesindigt Stolte,
og mere foragtelig; eller rettere sagt, thi det baader ikke at dvæle
ved saadanne Forskjelligheder, de have begge tabt Alt.

See, hvis det gaaer saaledes, da kan et Menneske takke
sig selv og Feigheden derfor; thi Gud giver ikke Feigheds Aand,
men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand, saaledes som
det er sornødent for at erkjende, hvad der er det Gode, det i
Sandhed Store og Ædle, hvad det betyder for ham og i For-
hold til ham; for at elske det med den uegennyttige Kjærlighed,
der ikkun begjerer at være en unyttig Tjener, hvilket altid er
Kjærlighedens Lyst og det Modsatte den en Krænkelse, der
besmittet ham Kjærligheden ved at gjøre den til Vinding; og
for at holde ved i Bestandighed, at ikke Alt skal blive ufrugt-
bart uden den Sindighed, der svaler over Anstrængelsen og
over Beslutningens Afgjørelse Denne Erkjendelse, dette Be-
slutningens Samtykke er den første Indvielse. Ak, hvor sjeldent
oplever et Menneske dette saaledes, at han endog kun i Ind-
vielsens Øieblik forsager alt Drømt og Jndbildt, ethvert Luft-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free