- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
158

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

med den dristige Tanke, at begynde ganske forfra, at lade det
Forbigangne være glemt og nu begynde kjækkere end nogen-
sinde. Men hvem er det Stoltheden trøster? Beslutningen kan
en saadan Trøst kun krænke, Feigheden er det, der griber efter
den; men altsaa er Feigheden atter her det til Grund Liggende.
Skeer det, da kan et Menneske takke sig selv og Feigheden der-
for; thi Gud giver Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand.

Dog maaskee gik det ikke saaledes, maaskee er der Tale
om Den, der, menneskeligt talt, turde beslutte at opsøre Taar-
net høit. Var Beslutningen stor, saa er Udførelsen det ogsaa,
seirende styrer Beslutningen som for fulde Seil til Maalet.
Imidlertid er der dog, det veed han, det vidste han, det mærker
han lidt efter lidt tydeligere og tydeligere, der er en lille Ube-
tydelighed, han ikke formaaer, en Mislighed. Var hans Be-
slutning den gode, da var den jo at offre Alt i det Godes Tje-
neste, thi er det ikke hans Beslutning, da er den, hvor stor den
end var, da er hans beundrede Kraft, hans Udholdenhed, hans
seierrige Fremgang kun en overflødig og selvopsunden Vigtig-
hed, det Gode og Gud behøver ham ikke. Selv Den, der var
udrustet til at omskabe Verden, hvis han vil gjøre det for egen
Regning, han er i Guds Øine end ikke saa vigtig som en Spurv
under Himlen, hvilken Gud dog sandeligen ikke haver behov.
Men var det den gode Beslutning, da er denne nidkjcer paa
sig selv og nøieregnende med et Menneske. Hvad skal det da
betyde, at han, medens han virkelig formaaer det Store, ikke
formaaer det Ringe? Hvor stor han end er, er han dog kun en
Tjener; naar han har lovet det Gode Alt, da har dette en langt
helligere og oprigtigere Betydning end det i Menneskenes Øine
Store, han kan udrette. Formaaede han end at lære alle Men-
nesker Sandheden, hvis han dog, ved at opdage Svagheden
og Misligheden hos sig selv, vendte al sin Magt mod sig selv,
sandeligen, da var han tro, og Gud vigtigere end om han gjorde
det Modsatte, medens det vel vilde sortne for Menneskenes
Øine, hvis de kunde see en verdensbevcegende Kraft beskæf-
tiget med hvad de kalde en Ubetydelighed, om det end ikke var

skssi 1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free