Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
tog Feil og blev i Dine og Menneskenes Øine saa Meget for det
Gode, vov det igjen at blive til Jntet for Gud, han skal vel give
Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand!
Endelig forhindrer Feighed et Menneske i at ved-
kjende sig det Gode, han gjør. Det er nu vel sandt, at det
altid maa foretrækkes, at ansees for ringere og slettere end
man er, end at ansees for bedre, hvad der er en stor Fare, hvis
det hænder et Menneske, forfærdeligt, dersom han selv forskylder
det. O, om jeg var en Døende, jeg vilde dog anprise dette
Ord: ,,naar Du faster, da salv Dit Hoved og to Dit Ansigt, at
ikke Menneskene skulle see Dig faste, men Din Fader som er
i Løndom". Selv om et Menneske foer vild og syndede, der er
dog endnu Trøst og Fortrøstning til Guds Barmhjertighed
Men dersom et Menneske er sandseslgs nok til at lefle med det
Høieste, dersom Dydens og Kjærlighedens og Gudsfrygtens
hellige Navne ere blevne ham Talemaader, hvoraf hans Mund
er fuld indtil Væmmelse, dersom han har drevet denne Kunst
til det Yderste, at kunne tankeløst omgaaes selv den helligste
og alvorligste Tanke, at kunne forvandle selv det Alvorligste
til et Slag af Tungen, det Helligste til en Gebærde; eller der-
som han var nedrig nok til at ville fremkogle et hykkelsk Skin,
nedrig nok til at foragte Menneskene ved at »forvende sit An-
sigt«, nedrig nok til at antage Gud selv at være tilfals, ja til at
kjøbe for Ord og Talemaader —— hvor er da Frelsen for et saa-
dant Menneske? Eller skulde maaskee Sproget, især i vore Tider,
være betænkt paa at udfinde et nyt og saa høitideligt Udtryk
for det Hellige, at det kunde gjøre Indtryk paa Den, der, man
skulde næsten troe det, bestræbte sig for at gjøre enhver Bedre
modbydelig ved hvad der fra alvorligere Fædre er modtaget
som en hellig Arv? Eller skulde det Hellige nogensinde kunne
gribe Den, der kun var alt for vant til at omgaaes det i Hyk-
leri? Men forholder dette sig saaledes, da maa der dog ogsaa
agtes paa, at man ikke ved Feighed, skjøndt man gjør det Gode,
S. Kierkegaard. V. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
