Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
fristende, naar alt det nægte Glimrende, den sminkede Usand-
hed holdes høit i Ære og endog vil dømme den Miskjendte,
da at tie, at give det Udseende af, at Dommen er rigtig, at tie,
ikke at værge sig med et Ord, men tage sin Hemmelighed med
sig i Graven. Det er saa fristende, naar Følelsen reen og varm
vidner med et Menneskes Hjerte, at han elskede meget, det
er saa fristende, naar Følsomheden derude har forpagtet det
store Ord og endog vil dømme den Miskjendte, da at tie, næsten
at bestyrkedens Dom, og blot tage den Bevidsthed med sig,
at Omgivelsen paa sin Maade anerkjendte det Gode hos En;
thi blev man ikke erklæret for den eneste Selvkjærlige? Det er saa
fristende, naar saa Mange strax sige Ja til det Gode og love
at gjøre Faderens Villie, og lade sig rose derfor, da at sige Nei,
og i Stilhed søge at gjøre den. Det er saa fristende, naar Sjelen
sukker og vaander sig og er fastende, da at salve sit Hoved og toe
sit Ansigt og ikke søge de rige Hjerters Selskab, men være den
Hjerteløse. Det er saa fristende, naar saa Mange ile hen med
deres Gave og blive nævnte som Velgjørere, eller naar de stimle
sammen om den Forurettede, hvem Forurettelsen gav verds-
lig Betydning, eller besøge den Fangne, hvem Fængslet gav
verdslig Navnkundighed, da at bære den Navnløse, useet at
besøge Enken, og den Faderlose, og den Fangne der blev ude-
lukket af Samfundet! Imidlertid har dette ogsaa sin Fare, det
kan vorde farligt for En selv, og Feigheden let være skjult til-
stede eller dog lidt efter lidt liste sig ind.
Det Gode forbeholdt sig Ret til at gjøre et Menneske til
en unyttig Tjener, selv naar han gjør det Meste. Denne Tanke
er for det Selviske i Mennesket det meest Ydmygende. Den
affordrer et Menneske den oprigtige Tilstaaelse, at han bliver
ganske som ethvert andet Menneske, som det ringeste er, eller
(thi dette er destoværre det Sandere) som ethvert Menneske
kan blive det. Men vedkjender han sig da det Gode, da dømmer
Verden maaskee anderledes, den fordrer noget Andet af ham,
og dette kan han maaskee ikke udholde, om han dog i Stilhed
har Redelighed til at ville og Styrke til at gjøre det Gode. Ved
11-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
