Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
ning, det hjælper ikke det sandselige Menneske, thi det, i Hen-
seende til hvilket Bønnen er gavnlig, vil det sandselige Menneske
ikke forstaae, ikke bekymre sig om. Hvad hjalp det da, om den
Sandselige gjerne hørte det Ord: gavnligt, og Engelen brugte
det, naar de, ueens i Alt, end ikke vare enige i Brugen af dette Ord.
Dog kan Talen vel faae sin Betydning, men at betænke
denne er atter misligt og tvivlsomt; derfor maa Talen helst
betragtes som et Vovestykke. Dersom nemlig et Menneske gjør
et andet Menneske begribeligt, hvad der i timelig Forstand
er hans Fordeel, og den Sidste handler derefter, da kan den
Første siges at have bevirket det. Dersom derimod et Menneske
søgte at gjøre et andet Menneske hans evige Vel begribeligt,
da hjælper dette ikke saaledes nden videre; thi paa Grund af
den Enes Tale har den Anden endnu ikke grebet det Evige.
Fatter han derimod den evige Beslutning og i den det Evige,
da skylder han intet Menneske Noget, heller ei Taleren. En
evig Beslutning kan nemlig intet Menneske give eller tage fra
det andet, eller det ene Menneske skylde det andet. Vil Nogen
indvende, at saa kunde man ligesaa gjerne tie, naar man ikke
har Sandsynlighed for at vinde Andre, da haver han kun der-
med viist, at han, medens hans Liv formodentligen trivedes
og næredes i Sandsynlighed og hvert hans Foretagende i Sand-
synlighedens Tjeneste havde Fremgang, aldrig har vovet og
altsaa heller ei nogensinde havt eller givet sig Leilighed til at
betænke, at Sandsynligheden er Skuffelsen, men det er at vove
Sandheden, der giver Menneskelivet og Menneskenes For-
hold Fynd og Mening, det at vove Begeistringens Kildespring,
hvorimod Sandsynlighed er Begeistringens svorne Fjende, det
Blendværk, hvormed det sandselige Menneske holder Tiden hen
og det Evige borte, hvormed han bedrager Gud, sig selv og
Slægten: Gud for Æren, sig selv for Tilintetgjørelsens Frelse,
Slægten for Vilkaarets Ligelighed.
Saa skal da Talen søge at gribe det Opbyggelige i
den Tanke, at den rette Bedende strider i Bøn-
nen og seirer derved — at Gud seirer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
