- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
182

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

deligt for mig, hvad jeg vilde sige, at jeg i al Korthed og i Be-
siddelse af en uforklarlig Styrke fremsatte min Mening, for-
visset om, at den maatte overbevise ham. Og see, den Vise
gav mig Ret og gav mig sit Bifald. Men da han dog var vel-
villig imod mig, og troede, at jeg kunde taale Forklaringen,
da truede han ad mig med Fingeren og sagde: hvad Du nu
mener er jo netop hvad jeg sagde fra Begyndelsen, da Du ikke
kunde og ikke vilde forstaae mig. Vel vaagnede nu Undseelsen
i min Sjel, saa jeg skammede mig ved min tidligere Adfcerd,
men den berøvede mig dog ikke Frimodigheden til at glæde
mig over den forstaaede Sandhed, om det end var langtfra,
at jeg havde overvundet den Vise, da jeg kun selv var bleven
overbeviist og styrket ved Striden. Hvor forunderligtl Men
det var jo dog en Lykke, at jeg ikke slog en anden Vei ind, ikke
blev hidsig, ikke afbrød Striden, ikke udskjeldte den Vise, som
var han min Fjende, fordi han ikke vilde føie mig, ikke skreg
i høien Sky over hans Selvkjcerlighed, fordi han ikke vilde give
mig Ret, men derimod elske mig bedre end jeg selv forstod.
Og Undfeelsen frelste mig atter fra, hvad jeg maaskee ellers
vilde have gjort, hvis jeg havde afbrudt Striden, og senere
selv indseet det Sande, at jeg da var vedbleven at betragte
den Vise som min Fjende, uagtet det jeg nu indsaae netop var
hvad han sagde; at jeg endog havde villet krænke ham ved trod-
sende at betyde, at jeg nu havde forstaaet Sandheden uden
ham, og tiltrods for ham, uagtet han netop vilde hjælpe mig
til ved mig selv at see det Sande, og uagtet han var den Eneste,
der havde kunnet forhindre mig deri, ved at sige Ja og derved
at have løs-kjøbt sig fra mine Fornærmelser og kjøbt sig min
Taknemlighed

Saaledes med den Stridende, hvis han ikke opgiver Inder-
ligheden, der er Betingelsen for, at han virkelig skal kunne
siges at stride i Bønnen· Siig ikke, m. T., at dette er en from
Indbildning, beraab Dig ikke paa Erfaringen, at det ikke gaaer
saaledes til i Livet; thi det er jo ligegyldigt, naar det dog kan
gaae saaledes til, og Du nødsager mig kun, for at give Dig Ret,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free