Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
ner, der leder dets Haand, saa den Tegning, der vil til at for-
virre sig, bøiet sig under Skjønhedens Lov, saa Linien, der vil
til at fare vild, bliver kaldet tilbage inden Skjønhedens Grændse
— tænk Dig Barnets Forundring! Eller tænk Dig, at Barnet
om Aftenen lægger sin Tegning hen, men medens han sover,
fuldkommer en venlig Haand det Forvirrede og kun daarligt
Begyndte, tænk Dig Barnets Forundring naar det om Mor-
genen seer sin Tegning igjen! Saaledes med et Menneske, thi
lader os aldrig glemme, at selv den Modnere dog altid beholder
Noget af Barnets Uforstand i sig, især hvis Bønnen ikke som
det Væsentlige men som et Middel skal hjælpe til Forklaringen.
Ynglingen har travlt med at betænke, hvad han vil være i Ver-
den, hvem han vil ligne as de Store og Udmærkede Den Al-
vorligere haver aflagt det Barnagtige, han bekymrer sig ikke
saaledes om det Udvortes, han vil kun danne sig selv. Saa sid-
der han da og tegner; eller Den, der strider i Bønnen med Gud
om en Forklaring, er han ikke en Tegner, skal ikke Forklaringen
drage Grændselinien mellem ham og Gud, saa han kommer
til at ligne sig selv ligeoverfor Gud? Ak, men nu kommer For-
skjellen, thi Barnet maatte hjælpes saaledes, at der soiedes
Noget til, men den Stridende tages der mere og mere fra.
Det Udvortes og enhver Fordring paa Livet blev ham frataget,
nu strider han om en Forklaring, men heller ikke den strider
han sig til. Tilsidst synes det ham, at han bliver til slet Intet.
Nu er Øieblikket der. Hvem skulde dog den Stridende ønske
at ligne uden Gud; men dersom han selv er Noget eller vil være
Noget, da er dette Noget Nok til at hindre Ligheden. Kun naar
han selv bliver til Intet, kun da kan Gud gjennemlyse ham,
saa han ligner Gud. Hvor meget han end er, Guds Lighed kan
han ikke udtrykke, Gud kan kun aftrykke sig i ham, naar han selv
er bleven til Intet. Naar Havet anstrænger al sin Kraft, da
kan det netop ikke gjengive Himlens Billede, og selv den mindste
Bevægelse, det giver det ikke reent igjen; men naar det bliver
stille og dybt, da synker Himlens Billede i dets Intet.
Hvo var det nu der seirede? Det var Gud, thi Forklaringen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>