Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
. Bedrag, bedragen netop naar Du fandt Undskyldningen. Ak
] ja, det er en forunderlig Overgang, en svimlende Omskiftelsel
i For et Øieblik siden gik det samme Menneske riig og mcegtig,
; og nu Øieblikket derefter, skjøndt der Jntet er skeet midlertidig,
i kan han ikke svare Een til Tusinde. Thi hvo er vel her den Rige og
; Mægtige, til hvem Talen sigter, hvo Anden end han den For-
urettede, han den Undertrykte, han den Forfordeelte, han den
i Krænkede! Maaskee brød Voldsmanden, som træder paa den
l Undertrykte, maaskee brød den Mægtige, hvis Vei blev betegnet
i ved Forurettelse, maaskee brød den Rige, hvis Rigdom blev
! forøget ved Enkens Taarer, maaskee brød den Fortvivlede,
. som krænker og spotter, maaskee brød de sig Alle kun lidet om
Tilgivelsen, men sandeligen, ikke en Konge, der hersker over
i Riger og Lande, og ikke Guldets Søn, der eier Alt, og ikke For-
- sørgeren, der mættet den Hungrige, eier noget saa stort, eller
har noget saa stort at bortgive eller noget saa fornødent at skjænke,
som det Menneske, hvis Tilgivelse en Anden behøver. Behover,
ja behøver som den første Fornødenhed; om Nogen ikke mener
det, derfor behøves den jo ligefuldt — og den Forurettede
eier meest. En Hedning, hvis Navn er uadskilleligt fra Fore-
stillingen om Seiervindinger og Vælde, har sagt, da hans Fjende,
ak, som det tyktes Hedninger, viste det høieste Mod ved at af-
live sig selv, har sagt: der berøvede han mig min herligste Seier,
thi jeg vilde have tilgivet ham, Og en Anden har sagt: derfor
vil jeg ikke forlange Tilgivelsen, fordi jeg elsker høit. Min Uret
er maaskee ikke saa stor, Tilgivelsen vel endog en billig For-
dring, men naar den ikke er erholdt, saa er Uretten uendelig
og Tilgivelsens Magt en uendelig Overmagt over mig. Altsaa
den uskyldigt Forurettede det var Rigmanden. Endnu for et
Øieblik siden i Verdens Omgivelse, da turde han sige: gjorer
kun Uret mod mig, J tabe dog meest, thi J behøve min Til-
givelse — og nu Øieblikket derefter, nu slutter Stilheden om
ham, han veed ikke af, hvad han har at tilgive, og Regnskabet
viser, at han kan ikke svare Een til Tusinde. Saaledes er Regn-
skabet, hvis der er stille om ham, det er, hvis han ikke selv bringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
