- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
218

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

alene med den Allestedsncervcerende. Kraftens og Viisdommens
og Gjerningens ligefremme Størrelse bestemmer ikke Guds-
Forholdets Størrelse Eller gjorde de Vise i Ægypten ikke næ-
sten lige saa store Tegn som Mosesz sæt, de havde gjort større,
hvad følger saa deraf? Intet, slet Jntet med Hensyn til Guds-
Forholdet. Men Moses frygtede Gud, og Moses forundrede
sig over Gud, og Frygten og Forundringen eller Forundringens
Frygt og dens Salighed bestemmer Guds-Forholdets Størrelse

Det er ganske sandt, hvad Forstanden siger, at der er Jntet
at forandre sig over, men netop derfor er Forundringen sik-
kret — fordi Forstanden indestaaer for den. Lad kun Forstanden
dømme det Forgængelige, lad den kun rydde Stedet — saa
kommer Forundringen paa rette Sted i den Forandrede. Alt,
hvad der tilhørte hiin første Forundring, kan Forstanden for-
tcerez lad den det, at den gaadefuldt kan hjælpe En til Forun-
dringen, thi gaadefuldt er det jo, da det strider lige mod For-
standens Dom om sig selv. Men kommer et Menneske ikke vi-
dere, da anklage han ikke Forstanden og triumphere heller ikke,
fordi den har seiret. Dersom en Fyrste udsender en Høvids-
mand med Hærskaren mod det fremmede Land, og hiin Høvidss
mand erobrer det, og derpaa selv bemægtiger sig det som en
Oprører, da er der jo ingen Grund til at anklage ham fordi
han erobrede det, men heller ikke Grund til at triumphere, da
han jo selv beholdt det: og saaledes-, hvis et Menneske ved sin
Forstand seirer over hvad der vel var skjønt, men dog ogsaa
barnagtigt, da anklage han ikke Forstanden, men hvis Forstan-
den ender med at gjøre Oprør, da triumphere han ikke. Men
Forundringen er i den Forandrede.

Som det her er sagt, saaledes gik det jo Enhver engang i
Afgjørelsens Øieblik, da Aandens Sygdom slog ind, og han
følte sig fangen i Tilværelsen, fangen for evigt. Ak, og om Man-
gen trøster sig ved at have undgaaet denne Fare, mon derfor
ogsaa Den var visere, som snildt og feigt bedrog sig selv, der
han troede at bedrage Gud og Livet! Saaledes hændte det
Enhver engang, da det var forbi med Spøgen og Blendverket

IV

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free