- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
219

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219

og Adspredelsen; ak, og om Mangen end trodser paa sin Sorg-
løshed, mon derfor ogsaa Den blev visere, hvis Liv vildt snylter
hen i Sideskud, fordi han ikke blev bunden! Saaledes hændte
det Enhver engang, ak, og om Mangen end smigrer sig med
et fordeelagtigere Vilkaar, mon derfor Den blev visere, som
ubunden ikke vidste af, at han netop derved var ufri!

Naar det Søgte antages givet, betyder det at søge, at den
Søgende selv forandres, saa han bliver Stedet, hvor det Søgte
kan være i Sandhed. Og det Søgte var jo givet, det var saa
nær, at det var som var det igjen tabt. Hvilket Udtryk er vel
stærkere for Forfærdelsen end dette, at det er som tabt, uden
denne Vished, at det er tabt: saaledes gaaer det altsaa tilbage
med et Menneske! Hvilken Afstand siden hiin Tid, da han ønskede,
da han dumdristigt vovede, da det Søgte var i det Fjerne, da
Selvfølelsen trodsede paa, at det var ikke til — og nu, det er
kommet ham saa nær, at det er tabt, og det gaaer langt til-
bage i det Fjerne med Tabet! Den Søgende skulde forandres,
ak, og han var forandret — saaledes gaaer det tilbage. Og For-
andringen, i hvilken han er, kalde vi Synden. Altsaa det Søgte
er, den Søgende er Stedet, men forandret og forandret fra
engang at have været Stedet, hvor det Søgte var. O, nu er
der ingen Forundring, ingen Tvetydighedl Sjelens Tilstand,
naar den fatter dette, er Frygt og Bæven i den Skyldige, Li-
denskaben Sorg efter Erindringen, Kjerligheden Anger i den
Fortabte. M. T., var det ikke saaledes! Talen skal jo ikke over-
raske Dig, den har ingen Myndighed til at afnøde Dig nogen
Syndens Bekjendelse. Tvertimod tilstaaer den gjerne sin Af-
magt i denne Henseende, ja kunde Nogen ønske det, da vil den
I villigt sige ham, at ikke al Verdens Veltalenhed er istand til
at overbevise et Menneske om hans Synd, men da ogsaa minde
ham, ikke at frygte Synderes Veltalenhed, men den Helliges
: Allestedsnærværelse og endnu mere frygte for at unddrage
l sig den. Skal et Menneske væsentligen forstaae sin Synd, da
; maa han forstaae det, fordi han bliver ene, han ene, netop han
i ene med den Hellige, som veed Lllt Kun denne Frygt og Bæ-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free