- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
221

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

hed, da Alvoren er, om Nogen glemmer at anklage sig selv for
Gud. Af den Grund faaer Du heller ei meget at vide af Talen;
faaer Du Noget at vide af den om Dig selv, da er det ved Dig
selv; men vilde Nogen fordre at faae Noget at vide om Synden
i Almindelighed, da fordrede han for meget af Talen, thi da

vilde han bedrages.
Saa staaer Talen nu ved Begyndelsen. Denne skeer ikke
ved Forundring, men da sandeligen heller ikke ved Tvivl; thi
Den, som tvivler om sin Skyld, han gjør kun en«"daarlig Be-
gyndelse, eller rettere, han fortsætter hvad der med Synden
var daarligt begyndt. Hvad der kommer med Synden, det gaaer
med Sorgen: dette gjelder dog vel altsaa om Synden selv.
Sorg er derfor Begyndelse, og Bæven er Sorgens Aarvaas
l genhed. Jo dybere Sorgen er, desto mere føler Mennesket
; sig som et Jntet, som mindre end Jntet, og netop dette er fordi
den Sørgende er den Søgende, som begynder at tage Kiende
paa Gud. Det har altid været sagt, selv i Hedenskabet, at Gu-
derne sælge ikke det Høieste for Jntet, at en guddommelig Mis-
undelse, hvori Guddommen satte Priis paa sig selv, bestemte
Forholdets Vilkaar: hvorledes skulde da det, som et enkelt Men-
neske at blive Gud vaer, hvorledes skulde det ikke have sin For-
dring; og denne Fordring er, at Mennesket bliver en Synder.
Og dog er det ikke, om jeg saa tør sige, en Hoflighed Mennesket
viser ham, at hans hellige Nærværelse nedsætter den Enkelte
til Synder, nei den Enkelte var det, men blev det først ved hans
Nærværelse Imidlertid forstaaer Den, som søger at forstaae
sig selv i Syndens Bevidsthed for Gud, han forstaaer det ikke
som et almindeligt Udsagn, at alle Mennesker ere Syndere, ,
thi denne Almindelighed er ikke det, hvorpaa Eftertrykket hviler.
Jo dybere Sorgen er, desto mere føler Mennesket sig som et
Jntet, som mindre end Jntet, og denne fradragende Selvfølelse
er Tegn paa, at den Sørgende er den Søgende som begynder
at tage Kjende paa Gud. J verdslig Forstand gjelder det,
at det er en daarlig Kriger der ikke haaber at blive Øverste,
i gudelig Forstand er det omvendt, jo mindre han troer om


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free