- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
229

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229

ikke, hvorledes Blodet stormer til Hovedet, naar man i et saa-
dant Øieblik skal anstille Beregninger: kort, han havde ingen
Forestilling om den Forandring, der foregaaer med den Vidende,
naar han skal bruge sin Viden. Hvad Magsveir er for Sømanden,
er for det enkelte Menneske det at leve hen i jævn Fart med
Andre og med Slægten, men Afgjørelsen, Besindelsens farefulde
Øieblik, naar han skal tage sig ud af Omgivelsen og blive ene
for Gud og blive en Synder, dette er en Stilhed der forandrer
det Sædvanlige ligesom Stormen. Han veed det Alt, veed hvad
der skal hænde ham, men han vidste ikke, hvilken Angest der
griber, idet han føler sig forladt af det Mangfoldige, hvori han
havde sin Sjel; han vidste ikke hvorledes Hjertet banker, naar
Hjælpen fra Andre og Veiledningen fra Andre og Maalestokken
fra Andre og Adspredelsen ved Andre forsvinder i Stilheden;
han vidste ikke, hvorledes det gyser, naar det er for silde at raabe
om Menneskenes Hjælp, da Ingen kan høre ham: kort, han havde
ingen Forestilling om, hvorledes den Vidende forandres-, naar
han skal tilegne sig sin Viden. Skulde dette maaskee ogsaa være
Dit Tilfælde, m. T.? Jeg dømmer jo ikke, jeg spørger Dig kun.
Ak, medens De blive flere og flere, som vide saa saare meget,
saa blive de heelbefarne Mænd sjeldnere og sjeldnere! Men
en Saadan var det jo Du engang ønskede at være. Du har vel
ikke glemt, hvad vi talte om Oprigtighed mod sig selv: at man
tydeligt husker, hvad man engang vilde være; og selv er Du
jo betænkt paa at ville være oprigtig for Gud i Syndernes Be-
kjendelse. Hvad var det da Du vilde? Du vilde stræbe efter
det Høieste, at fatte Sandheden og at være i den; Du vilde
ikke spare Tid og Flid; Du vilde forsage Alt, deriblandt dog
vel ogsaa ethvert Bedrag. Om Du end ikke greb det Høieste,
Du vilde dog sikkre Dig, at Du tydeligen vidste med Dig selv,
hvad Du hidtil havde forstaaet ved at naae det. Om dette var
nok saa lidet, Du vilde dog hellere være tro over Lidet end utro
over Meget; om det var een eneste Tanke, og Du blev den Fat-
tige blandt de Rige, der vide Alt, Du vilde dog hellere være
tro som Guld —- og det kan jo Enhver, naar han vil det, thi


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free