Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Guldet, det tilhører den Rige, men tro som Guld kan jo den
Fattige ogsaa være. Og Den, som var tro over Lidet, tro paa
Nødens Dag, naar Regnskabet gjøres op, tro i at forstaae sin
Gjeld, tro i Stilheden, hvor ingen Løn vinker men Skylden
bliver tydelig, tro i Oprigtigheden, der vedgaaer Alt, endog
at denne Oprigtighed dog er mangelfuld, trofast i Angerens
Kjærlighed, hiin ydmyge Kjærlighed, hvis Fordring er Selv-
anklagen: han skal vel ogsaa blive sat over Mere.
Var det ikke saaledes Du vilde? Thi, ikke sandt, derom ere
vi jo enige: at i Forhold til det Væsentlige er det at kunne
væsentligen at kunne gjøre det. Barnet mener det anderledes,
og naar den Lille lærer paa, hvad der er ham foresat, og nu
maaskee siger til den voxne Søster, om hun vil overhøre ham,
men hun har Andet at tage vare og svarer, Nei, min kjære Dreng,
nu har jeg ikke Tid, men læs det Foresatte fem Gange eller
læs det ti Gange, og sov saa paa det, saa kan Du det udmærket
imorgen: saa troer Barnet det, gjør som det bliver ham sagt,
og kan det udmærket den næste Dag. Men den Modnere lærer
paa en anden Maade. Og om Nogen end vilde tage den hellige
Skrift og lære udenad, da kunde det vel være smukt, forsaavidt
der var noget Barnligt i hans Adsærd, men væsentligen lærer
den Ældre kun ved at tilegne sig, og væsentligen tilegner han
sig kun det Væsentlige ved at gjøre det. O, midt i al Nød skjønne
Glæde over Livet og over Slægten og over selv at være Men-
neske; o, under Stilheden skjønne Samdrægtighed med En-
hver; o, i Eensomheden skjønne Fællesskab med Alle! Thi det
er ikke saaledes, at det ene Menneske ikke har det samme Væ-
sentlige til Opgave, som det andet Menneske, saa lidet som
det ene Menneskes Udvortes er væsentligen forskjelligt fra det
andets, men det er saaledes, at Hver forstaaer det lidt forskjel-
ligt og paa sin Viis. Og det er ikke saaledes som i Forvirringen,
at der er forskjellige Veie og forskjellige Sandheder og nye
Sandheder, men det er saaledes, at der er mange Veie, som
føre til den ene Sandhed, og Hver gaaer sin. Deraf Eiendomme-
ligheden, naar det Væsentlige bliver den Enkeltes Eiendom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
