Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
om sig selv. Hvad her saaes med Taarer, det høstes med Fryde-
sang, og Sorgen forvindes vel; thi det første Tab er det bedste,
og den første Smerte den frelsende, og den strænge Opdragelse
den gavnlige, og den tidlige Tugt den styrkende, og Beslut-
ningens Gysen giver Mod, og Beslutningens Bæven gjør haard-
før, og Beslutningens Afstraffelse gjør opmærksom, og det at
seire tilsidst er Hovedsagen, og den sidste Ære den eneste sande!
O, Døden har ingen Magt til at sætte sørgelige Tegn paa
Ægteskabets Vei gjennem Livet. Og dog ere disse Tegn der.
Hvilken Betydning have de da? Der er i Folkelivet til et Bryl-
lup knyttet mangen snurrig Skik, mangen gjækkende Spøg,
som dog har sin Betydning, mangt et skjelmsk Drilleri, der ikke
er uden Skjønhed, men mon det da ikke ogsaa kunde være en
tækkelig Skik, om Brudefolkene, før de gaae til Gjæstebud-3-
huus gik til Sorgens Huus, det er, til den alvorlige Betragt-
ning, hvorfra man ikke henter Brudesløret, men Beslutningen.
Lad saa Bruden træde yndig for Alteret, lad Myrthens Krands
prvde den Elskelige: Beslutningens Ydmyghed gjør hende dog
først velbehagelig i Guds Øine, og Beslutningens virkelige
Forestilling gjør hende dog først stærk i hellig Svaghed — til
at overvinde Alt.
Det er ikke Talens Hensigt, om den formaaede det, at
ville forfærde ved rystende Skildringer, at ville kalde Rædselen
frem, hvilken kun den Alvorlige, naar han taler med Myndig-
hed, kan give Alvorens sikkre Virkning, og forebygge at ikke Mis-
mod og Forstemthcd, ja næsten Uvillie blander sig i Indtryk-
ket. O, men mon ogsaa blot De ere skilte Ægtefolk, mellem
hvilke Skilsmissen blev sat, mellem hvilke Vielsens forenende
Pagt blev Forbandelse; mon blot De ere Standen uværdige,
som gjorde den elendige Begyndelse med at betragte Pagten
som en verdslig Overeenskomst til jordisk Vinding, og endte
som de begyndte, eller for hvem den ægteskabelige Forbindelse
ikke blev en Frelse, men en Snare der hidsede Sandsernes Be-
gjerlighed; mon blot Den var en slet Ægtemand, der feigt og
umandigt beilede tilbedende til en Qvindes Skjønhed, der der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
