- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
249

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

Hvis nu hiin Sjeldne var til, og man vilde tale til ham
om, hvad denne Tale betænker, da vilde han slet ikke forstaae
det, og han vilde da heller ikke svare som hiin Indvending svarede,
thi en saadan Oprindelighed kan ingen Tale forstyrre. Men en
skuffende Gjenklang af Digtersange, en skrøbelig Gjentagelse af
Digterværket, den kan lade sig forstyrre. Den derimod, der
føler med sig selv at han ikke er den Sjeldne, han er jo bekym-
ret, han forstyrres derfor ikke ved at Talen minder om hans
Bekymring, han søger hellere Opbyggelse i den gudelige Betragt-
ning. Videre vil Talen ikke gaae for at fjerne en saadan Ind-
vending, men, m. T., betænk nu selv Vielsen. Hvo fuldbyrdet
den? Er det en Digter? Nei, det er den Myndige. Og Vielsen
lægger Alt under Synd, og den Myndige gjør Alvor deraf
med den Enkelte og lægger hver Den under Synd, der for-
pligtes ved den. Skulde det davcere fornærmeligt, hvis Talen
mindede om Beslutningens Betydning og om at kun den Beslut-
tede tør sige ved Begyndelsen, at Kjærlighed overvinder Alt:
mig synes det fornærmeligt at antage om Nogen, at han ikke
havde betænkt dette. Selv den lykkeligste jordiske Kjærlighed
trænger dog til Beslutningens Gjenfødelse, til Vielsens strænge
Tale, til Vielsens Styrkelse i Striden, til Vielsens Velsignelse
paa Veien.

Saa har da Talen, idet den søgte at tydeliggjøre Ægte-
skabets hellige Beslutning, vel mindet Dig, m. T., om hvad
Du selv oftere har betænkt, thi Talen er langtfra at være belæ-
rende. Du er da enig med den, og dog siger Du maaskee: Talen
er rigtig, men der fordres megen Alvor for at en saadan Tale
skal frembringe det rette Indtryk, at den ikke føder Utaalmodig-
hed eller forstyrrer i Forstemthed Og heri har Du vist ganske
Ret, at der fordres megen Alvor; sandeligen, det at være en
god Læser eller en god Tilhører er lige saa stort som at være
en god Taler, og det er meget stort, naar, som her, Talen er
i Ufuldkommenhed og uden Myndighed. Var det ikke saaledes
Din Mening, thi Du vilde dog ikke med hiin Indvending skyde
Skylden paa den Talende, som havde Du vundet Noget ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free