- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
251

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251

tages; de forskjelligste Forbilleder vise sig og skuffe og vise sig
atter; de forskjelligste Veiledninger tilbhdes, og altid er der
Reiseselskabz Trøstegrunde og Udflugter og Tilraab og Advars-
ler og Seierssange og Klageskrig høres forvirret imellem hin-
anden. Ak, Elskov og Ægteskabet er jo Noget, hvori Enhver
forsøges og hvorom altsaa Enhver har en Mening og jo ogsaa
med Sandhed kan have det, hvis han i Alvor vil. Ethvert Men-
neske, ogsaa den Ugifte, skal jo have et blivende Sted, og dog
er der maaskee mangt et Ægteskab som ikke har det, men om-
tumles for enhver Luftning. Nu mener den Unge, vildledet
af en tilfældig Erfaring, at naar de ydre Omstændigheder i
Velstand og lykkelige Livsforhold begunstige Elskoven, da er den
betrygget, og han betænker maaskee ikke, hvorledes det Raade-
rum som Sjelstilstandene derved faae, kan føde sine Vanske-
ligheder. Nu har Een en overspændt Forestilling om den for-
elskede Sjelesorgs vidtløftige Gjerning, og kan ikke nedstemme
sig til Næringssorgens simple Arbeide; nu giver en Anden sig
for meget hcn i Følelsers Overskummen, og en Afsmag følger,
nu har den ene Part dog nogen Besindighed og vil bruge den,
men den anden Part misforstaaer det og troer det er Kulde
og Ligegyldighed; nu vil den ene Part holde til Naade og
spare, og den anden Part forstaaer det ikke og troer at det er
Mangel paa Sands for noget Høiere. Nu mistrostes Een,
fordi Gjentagelsen uden om ham gjør ham kjed ved sit Egetz
nu gjør en Andens første Lykke ham utaalmodig; nu sammen-
ligner han, nu minder han, nu taber han — ja hvo skulde vel
blive færdig med at nævne dette; det kan ingen Tale, og dette
var jo ogsaa ligegyldigt, men intet Menneske kan det, det er
det Forfærdelige; kun een Magt formaaer det, det er Beslut-
ningen, som passer paa itide. Hvor læres da Alvor? J Livet.
Ganske vist, og Ægteskabets Gud velbehagelige Stand har jo
en sjelden Beleilighed. Saa læres Alvoren — hvis man tager
Beslutningen med og i den en virkelig Forestilling om sig selv.
Beslutningen selv er Alvoren. Og for at man skal lære Wvor
af det man kalder Livets Alvor forudsættes allerede Alvor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free