- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
252

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252



Thi Livets Alvor er ikke som en Læremester i Forhold til den
Lærende, men i en vis Forstand som en ligegyldig Magt i For-
hold til Den, der selv maa være noget af en Læremester i For-
hold til sig selv som den Lærende. Ellers kan man endog af
Livets Alvor lære Ligegyldighed for Alt. Man ønsker vel en
Veiledning, og dog gjelder det ogsaa i Forhold til den, at man
selv maa have Alvoren for at hjælpes derved. Eller er det ikke
seet, at man selv i Forhold til hiin sjeldne Veileder, naar han
stod iblandt os, hittede paa mange Ting for at svække sig Ind-
trykket af ham, som tabte han derved ikke En selv, som var det
Aarenes Viisdom at blive mere og mere kræsen, mere og mere
duelig til at vrage, istedenfor at blive mere og mere skjønsom.
Og naar der nu ingen Saadan er, hvad saa? Ja, Verden lader
det aldrig mangle paa Veiledere See, nu vil En veilede Alle
og kan ikke hjælpe sig selv; nu udraabes En som Viis og Beun-
dringen kjender ham paa, at han ikke engang kan forstaae, hvad
den Eenfoldige forstaaer; nu har En Overtalelsens Magt, og
leder vild, har Usandhedens kraftige Gjerningerz nu skal det
være forældet, hvad man lærte i Barndommen, og man maa
lære om igjen. Nu vil En rive Ægtemanden fra Hustruens
Side og gjøre ham vigtig ved Deeltagelse i store Foretagender
og lære ham at tænke ringe om Ægteskabets hellige Kald; nu
frister En Hustruen og lærer hende at sukke under Ægteskabets
Aag; nu vil man foregogle Mand og Hustru Fællesskab i Bedrif-
ter, der gjør det ægteskabelige Forhold ligegyldigt; nu vil man
lære Ægtefolkene Nydelse, vil tage Børnene og dermed Sor-
gerne fra dem, for at Forældrene kunne leve for høiere Beskæf-
tigelser. Saa spændes Forventningen paa noget Overordent-
ligt, en ny Tingenes Orden der skal komme, og vi faae Alle,
baade Gifte og Ugifte, fri som Skolebørnene, fordi Skolemeste-
ren skal flytte, fri indtil han kommer i Orden — men vi ere jo
dog ikke Skoleborn længere, og Enhver skal gjøre Gud Regn-
skab for sig, og Ægteskabets hellige Forpligtelse skal jo give
hver Dag sin Gjerning og sit Ansvar. Hvor finder man saa
Veiledningen, hvis man ikke selv forarbeider sin egen Sjels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free