- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
253

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

Salighed med Frygt og Bæven, thi saa bliver man nok alvor-
lig. Ellers skal det vel vise sig, at den ene Veileder kan man
ikke følge, thi om han end mener det saa godt, er han dog svag;
og den anden kan man ikke følge, thi vel har han Kraft og Fynd
i hvad han siger, men han skal ikke mene det, saa siger man;
eller den ene er for gammel til at tilfredsstille Tiden, og den
anden er for ung, Ja hvor skulde en Tale vel blive færdig,
hvis den vilde skildre denne Livets Forvirring, men hvad tykkes
Dig, m. T., om et saadant Menneske, der vel havde Alvorens
Skin i at vrage Alt, men ikke Spor af dens Kraft i at besidde
det Mindste; hvad tykkes Dig om en Saadan, hvis han var
Ægtemand, og altsaa var bleven gift uden Beslutning, og alt-
saa levede hen ubekymret om den helligste Forpligtelse, det
vil sige, uden i Alvor at bekymre sig om den. Havde ikke Skils-
missen ogsaa mærket et saadant Ægteskab, hvor Ægtefolkene
vel tilhørte hinanden, men ikke i Alvor!

Nei, Alvoren er i et Menneske selv, og kun en Gjæk løber
efter den, og kun den Feige kjøber Middelmaadighedens Aflad
ved at være som Folk er fleest og speide derefter, og kun den
Frygtagtige forstyrres i en ædlere Stræben, ved at agte paa
Andres Dom. Er der ingen Veileder i Livet, den Alvorlige
gaaer dog ikke iblinde. O, om selv den beskikkede Veileder,
m. T., paa det Sted, Du lever, maaskee var uduelig, hvis Du
vil det, nu vel, saa vær Du den gode Tilhører, der dog har
Gavn af hans maadelige Tale. Og er Den, som her taler, maa-
« skee for ung, eller udtrykker han sig maaskee utydeligt, eller
l er hans Tanke utydelig, nu vel, m. T., saa læg Talen bort,
jl eller hvis Du vil det, nu vel, saa gjør Du det Store, vær den
l gode Læser, der har Gavn selv af en uheldig Tale. Ja sande-
ligen, som der skal være en Talens Magt, der næsten kan gjøre
Under, saa er der ogsaa en Tilhørerens Magt, der kan gjøre
Under, hvis han vil det. En saadan Tilhører er den alvorlige;
j han siger jeg vil opbygges, og see, han bliver opbygget. Men
« Mvoren ligger i en Beslutning. Frygter Nogen den, hvad
Under da, at han søger Trøst i at Andre ere fangne i den samme


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free