Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
der skal finde Ægtefolkene varagtige i Livets Aften, siden Bryl-
luppet forventende som de forstandige Brudepiger vare det
indtil Brylluppet, den Aarvaagenhed, der skal gjøre den sidste
Taksigelse til den skjønneste, gjøre det sidste Gjensvar paa Guds
Tale, hvis Begyndelse var hiin Lykke, til den velbehagelige og
sande Taksigelse
Skulde Nogen mene, at dette dog var forstyrrende, skulde
han, uden at ville ret forstaae sig selv, i Uklarhed vove at tænke
ringe om Gud, skulde han mene, at Lykken dog tabte ved at
blive alvorlig, at Lykken forringedes ved at være Lykkens Begyn-
delse: var det da skjønnere, var det visere, stod det bedre sin
Prøve i Livet, om der begyndtes uden Beslutning? Var det
skjønnere, om Lykken, saa at sige, strax adskilte de tvende For-
enede: var det skjønnere, at et forfængeligt Qvindehjerte med
Vellyst hørte Tilbederens Lovsang, der han troede at skylde
hende Alt, der han uklar og dog taknemlig for sin Lykke ikke
vidste nogen Anden at takke? Eller at det stolte Hoved vel-
lystigt bøiede Ore til den Svages Tilbedelse, der hun, glad ved
sin Lykke, ydmyget i Taknemlighed, ikke vidste til hvem hun
skulde gaae hen uden til ham, ham, hvem hun jo skyldte Alt
og sin Lykke —- han, som bedrog hende for det Bedste? Var
det skjønnere, var det visere? Stod det bedre sin Prøve —
ogsaa da, naar Aaget engang maatte afkastes, og Striden
begynde; eller hvis dette ikke skete, da naar den Usle aldrig blev
Mand, men uden Mandsmod gik Livet hen i Qvinde-Lede-
baandz eller naar den ynkeligt Trofaste trællede Livet hen,
ikke som Hustru, men uden Frimodighed elskede sin Herre, og
denne Herre var hendes Ægtemand? Eller er dog vel Afguds-
dyrkelse i sit Første skjønnere, i sin Grund visere, i Livets Frem-
gang tilforladeligere end en fornuftig Gudsdyrkelse?
Skulde Nogen mene, at Beslutningens Forestilling om
Gud dog var en Standsning, fra hvilken Lykken hellere vilde
fritages: var det da skjønnere, var det visere, stod det bedre
sin Prøve i Livet, om de Tvende uden Beslutning fore ustand-
sede hen det stakkede Øieblik i Sværmeriets Drøm med hin-
S. Kierkegaard V. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
