Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
sindigt sees paa det Udvortes, eller naar Betragteren dybsin-
digt over Dødens Tanke glemmer at tænke og betænke sin egen
Død. Vil man nævne ret en Gjenstand for Alvor, da nævner
man Døden, og ,,Dødens alvorlige Tanke-I og dog er det jo
som laae der en Spøg til Grund for Døden, og denne Spøg,
forskjelliggjort i Stemnings og Udtryks Forskjellighed, er det s-;
Væsentlige i enhver Betragtning af Døden, hvor Betragteren
ikke selv bliver under fire Øine med Døden og tænker sig selv s
sammen med Døden. En Hedning har allerede sagt, at Døden
skal man ikke frygte, ,,thi naar den er, er jeg ikke, og naar jeg
er, er den ikke." Dette er Spøgen, hvormed den listige Betrag-
ter stiller sig selv udenfor; men selv om Betragtningen brugte
Rædselens Billeder for at skildre Døden, forsærdede en syg
Indbildning, det er dog kun Spøg, hvis han blot tænker Døden,
ikke sig selv i Døden, hvis han tænker den som Slægtens Vil-
kaar, men ikke som sit. Spøgen er, at hiin ubøielige Magt lige-
som ikke kan faae Ram paa sit Bytte, at der er en Modsigelse,
at Døden ligesom narrer sig selv. Thi Sorgen, hvis Du dermed
vil sammenligne Døden, og hvis Du vil kalde den en Bueskytte
som Døden er det: Sorgen ’rammer ikke feil, thi den rammer
den Levende, og naar den har rammet ham, saa først begynder
Sorgen: men naar Dødens Piil har rammet, saa er det jo
forbi. Og Sygdommen, hvis Du dermed vil sammenligne
Døden, og hvis Du vil kalde den en Snare, som jo Døden er
den Snare, hvori Livet fanges: Sygdommen fanger virkeligt,
og naar den har fanget den Karske, saa begynder Sygdom-
men: men naar Døden trækker Snaren sammen, saa har den
jo Intet fanget, thi saa er det forbi. Men heri netop ligger
Alvoren, og herved netop er Dødens Alvor forskjellig fra Livets,
der saa let lader En bedrage sig selv. Thi naar Nogen gaaer
sin Gang bøiet i Modgang, i Lidelser, i Sygdom, i Miskjendelse,
i trange Kaar, i kummerlige Udsigter, da slutter han feil, om han
ligefrem deraf slutter, at han er alvorlig; thi Alvor er ikke den
ligefremme Gjengivelse, men den forædlede, det er, atter her
er det det Indvortes og Tanken og Tilegnelsen og Forædlin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
