Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
gen, der er Alvoren. Eller naar man er travl i den vidtløf-
tige Bedrift, maaskee har mange Stridsmænd at befale over,
maaskee skriver mange Bøger, maaskee er i de høie Stillinger,
naar man maaskee har mange Børn, eller ofte maa være med
i Livsfare,- eller har den alvorlige Gjerning, at klæde Liig, saa
slutter man feil, hvis man deraf uden videre slutter, at man
er alvorlig, thi Alvoren er i Indtrykket, Alvoren er det ind-
vortes Menneskes, ikke Bestillingens Døden derimod er ikke
i den Forstand noget Virkeligt, og naar man først er død, er
. det bag efter med at blive alvorlig, og naar man fandt en brad
Død, hvilket en alvorligere Tid betragtede som den største Ulykke,
hvorfor den ogsaa nævnes i den gamle Bøn, hvilket en nyere
i Tid anseer for den største Lykke, saa var man jo hjulpen. Livets
Alvor er alvorlig, og dog er der ingen Alvor uden Bevidst-
hedens Forædling af det Udvortes, heri ligger Skuffelsens
Mulighed; Dødens Alvor er uden Bedrag, thi det er ikke Døden
der er alvorlig, men Tanken om Døden.
Naar Du derfor, m. T., vil fastholde Tanken og ikke paa
anden Maade bekymre Dig om Betragtningen end ved at
tænke paa Dig selv, saa skal ogsaa den umyndige Tale ved Dig
blive en alvorlig Sag. At tænke sig selv død er Alvoren; at
være Vidne til en Andens Død er Stemning. Det er det lette
Anstrøg af Veemod, naar den Forbigaaende er en Fader, der
for sidste Gang bærer sit Barn, da han bærer det til Graven;
eller naar den fattige Liigvogn kjører forbi, og Du Intet veed
om den Døde, kun at han var et Menneske; det er Veemod,
naar Ungdom og Sundhed bliver Dødens Bytte, naar mange
Aar efter Billedet af den Skjønne staaer paa det forfaldne
Mindesmærke over Graven, omgivet af Ukrudt; det er Alvor
i Stemning, naar Døden griber ind i de forfængelige Jdrætter
og griber den Daarlige, iført hendes forfængeligste Pynt, griber
.Daaren i hans forfængeligste Øieblik; det er Suk over Livets
Spot, naar den Døde havde givet det visse Løfte og uden Skyld
blev en Bedrager, da han blot havde glemt at Døden er det
eneste Visse-; det er Længsel efter det Evige, naar Døden tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
