- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
268

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

des og atter tilskyndedes til at haste paa det Godes Vei, nu
afvænnedes med at blive snaksom og travl i Livet for at lære
Viisdom i Taushed, nu lærte ikke at gyse for Spøgelser og
menneskelige Paafund, men for Dødens Ansvar, nu ikke at
frygte dem, som ihjelslaae Legemet, men at frygte for sig selv
og for at have sit Liv i Forfængelighed, i Øieblikket, i Indbild-
ning. Vi ville prise ham, at han herligen anvendte den ham
forundte Beleilighed, men hvis han derimod fra den herlige
Dagens Gjerning stundom tog sig en Fridag til at forlystes
ved den Tanke, at han var bedre end den Eenfoldige, der hver-
ken havde saadan Tid eller saadan Evne, Gud vel behageligere,
som gjorde Gud idel Uret, nægtede den Ene Tiden og Evnen,
altsaa Lykkens Gave, og da igjen, som Mennesker stundom i
Tankeløshed handle grusomt, gjorde Mangelen til en Brøde:
ak, hvilken Forskjel mellem hans sjeldne Fridag og den Een-
foldiges, naar han forspilder Alt, og den Eenfoldige vinder Alt!
Nei, al Sammenligning er dog Spøg, og en forfængelig Sam-
menligning en sørgelig Spøg. Havde end hiin Begunstigede
god Tid, Alvoren og Døden vilde dog lære ham, at han ingen
Tid havde at spilde, end mindre til at forspilde Alt. Skulde
derimod Nogen hurtigt være bleven færdig ogsaa med Dødens
Tanke som med alle andre Tanker, og fornemt maaskee bekym-
res for, at der i dette fattige og eensformige Liv ikke blev nok
at tænke over for en saadan hurtig Tænker, da ere vi jo enige,
m. T., at dette er det Eiendommelige ved enhver Gjenstand,
naar den bliver det for en gudelig Betragtning, at den Een-
soldige hurtigt hjælpes til den gavnlige Forstaaelse, og at den
meest Begavede glad anvender et heelt Liv, om han dog til-
staaer, at han hverken ganske har forstaaet den, eller ganske til
Fuldkommenhed indøvet Tanken i sit Liv, Thi Den, der er
uden Gud i Verden han bliver vel snart kjed af sig selv, og
udtrykker dette fornemt ved at være kjed af hele Livet, men
Den der er i Selskab med Gud, han lever jo sammen med Den,
hvis Nærværelse giver selv det Ubetydeligste uendelig Betyd-
ning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free