Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Og Døden er ei heller nu bleven en gammel Mand, der svæk-
ket af Alder famler ubestemt, der ikke nøiagtigt veed hvad Klok-
ken er, eller blev medlidende af Svaghed. O, dersom Nogen
tør rose sig af at være uforandret, da vel Døden: den bliver
ikke blegere og ikke ældre.
Dog skal Talen jo ikke lovprise Døden, saa lidet som den
skal sysselsætte Jndbildningen. At Døden kan gjøre det af, er
jo vist, men Alvorens Opfordring til den Levende er at tænke
det, at tænke at det er forbi, at der kommer en Tid da det er
forbi. See, dette er vanskeligt; thi selv i Dødens Øieblik synes
det vel den Døende, at han kunde have nogen Tid at leve i
endnu, og man frygter jo endog at sige ham, at det er forbi.
Og nu den Levende, saa længe han lever maaskee i Sundhed,
i Ungdom, i Lykke, i Magt — betrygget altsaa, ja, vel betryg-
get, hvis han ikke vil lukke sig inde med Dødens Tanke, der
forklarer ham, at denne Tryghed er Svig. Der er en Trøst
i Livet, en falsk Smigrer, der er en Betryggelse i Livet, en
hykkelsk Bedrager, den hedder: Opsættelse. Men den nævnes
sjeldent ved sit rette Navn, thi selv naar man vil nævne den
sniger den sig ind i Ordet, og Navnet bliver lidt formildet, og
det formildede Navn er jo ogsaa en Opsættelse. Derimod er
der Ingen, der saaledes kan lære at væmmes ved Smigreren
og at gjennemskue Bedrageren, som Dødens alvorlige Tanke.
Thi Død og Opsættelse enes ikke, de ere Dødsfjender, men den
Alvorlige veed, at Døden er den Stærkeste.
Saa er det forbi. Om det var Barnet med Fordringen
til et heelt Liv, om det græd for sig — nu er det forbi, ikke et
Øieblik indrømmes. Om det var Ynglingen med sine skjønne
For"haabninger, om han bad for sig blot om en eneste — nu
er det forbi, ikke en Hviid betales der ham paa hans Fordring
til Livet. Om der manglede et Lidet i Mandens berotnmelige
Værk, og om dette Værk var et Verdens Undervcerk, og om
den ganske Menneskehed vilde misforstaae det, fordi Slut-
ningen manglede — nu er det forbi, Arbeidet ikke ganske fær-
digt. Om det var et eneste Ord, der havde været ham et Livs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
