Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Betydning, om han vilde give et heelt Liv for at turde sige
det, — nu er det forbi, Ordet blev ikke sagt.
Ved Dødens Afgjørelse er det saaledes forbi, der er Hvile;
Intet, Intet forstyrrer den Døde; om hiint lille Ord, om hiint
manglende Øieblik gjorde Dødens Strid urolig, nu forstyrres
den Døde ikke; om hiint lille Ords Fortielse forstyrrede mange
Levendes Liv, om hiint gaadefulde Værk atter og atter beskæf-
tigede Granskeren: den Døde forstyrres ikke. Saaledes er Dødens
Afgjørelse som en Nat, den Nat, der kommer, da man ikke kan
arbeide; og saaledes har man jo ogsaa kaldet Døden en Nat,
og formildet Forestillingen ved at kalde den en Søvn. Og
det skal være formildende for den Levende, naar han søvnløs
forgjeves søger Hvile paa Natteleiet, naar han undflyende sig
selv forgjeves søger et Skjulested, hvor Bevidstheden ikke opdager
ham, naar den Plagede træt paa Legeme og Sjel af den anstrængte
Lidelse forgjeves søger en Stilling, hvori der er Lindring, der
han ikke kan staae stille for Smertens Uro, og ikke gaae for
Mathed, indtil han synker om og da i ny Anstrængelse forgjeves
søger den hvilende Stilling, forgjeves Kølighed i denne Hede:
det skal være formildende at tænke, at der dog er een Stilling,
i hvilken den Anstrengede finder Hvile, det er Dødens, eet Leie,
hvor han hviler stille, Dødens, een Søvn, som ikke flygter,
Dødens, eet kjøligt Sted, Graven, eet Skjulested, hvor Bevidst-
heden staaer udenfor, Graven, hvor Erindringen selv bliver uden-
for som en Luftning i Træerne, eet Sengetæppe den stille Mand
ikke kaster af, hvorunder han sover roligt, Grønsværdetsl Det
skal være formildende, naar man i Ungdommen allerede er
bleven trcet, og Veemoden vil til at pusle Barnet, da at betænke,
at man i Jordens Skjød ligger luunt og godt, det skal være
saa formildende, at betænke denne Trøst og tænke den saaledes,
at den Evige tilsidst bliver den Ulykkelige, der som en Vaage-
kone ikke tør sove medens alle vi Andre sove ind!
Men, m. T., dette er Stemning, og at tænke Døden saa-
ledes er ikke Alvor. Det er Tungsindets Udflugt af Livet saa-
ledes at længes efter Døden, og det er Oprør saaledes ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
